Ray Davies (KB, Malmø)

KB, Malmø:

Ray Davies

Fredag aften

Al respekt for denne 65-årige brite, som kunne leve et fedt, behageligt og tilbagetrukket liv på indtægter fra alle Kinks-sangene, der stadig sælger og bliver brugt i reklamer. Men han insisterer på at fortsætte som troubadour på stadig mere ydmyge spillesteder - hvor der dog ofte kan meldes udsolgt. Som nu ved turnépremieren i Malmø.

I modsætning til tidligere turneer de senere år er fokus nu entydigt på The Kinks' hitnumre fra 1960'erne. Der findes flere af dem, end en hel koncert kan rumme, men Ray Davies nåede godt omkring denne aften.

Og hele tre gange sendte han spontane hilsner til broderen Dave, som har været så betydningsfuld i tilblivelsen af sangene, men som ikke har villet være med til at fremføre dem de seneste 13 år.

Fest og fællessang

Ray Davies indledte med en håndfuld akustisk spillede numre (som andre nu om dage strategisk ville have placeret midt i koncerten). Kun Bill Shanley var her ved hans side - og skiftede i "Waterloo Sunset" til elguitar. Fra den sjette sang, "I'm Not Like Everybody Else", var hele bandet på scenen, og budskaberne fik kraft, tyngde og fylde.

Der var slet skjulte opfordringer til fællessang, og der var tæt på at gå både Las Vegas og jamband i forehavendet. Der blev spillet løst, tæt på sjusket, i flere numre.

Men selv om Ray Davies har et element af hooligan i sig og holder af fest og farver, mener han tydeligvis fortsat sine tekster - der går fra ukuelig oprørskhed over eftertænksom socialrealisme til rene kærlighedserklæringer - alvorligt, så han holdt balancen.

Og man må give ham, at ungdommeligheden i hans stemme virker intakt i sange som "Set Me Free" og "All Day And All Of The Night" - efter 45 år!

Et højdepunkt var dog et af de nyeste Kinks-numre denne aften, "20th Century Man" (fra 1971 ...), der blev spillet tændt, tæt, præcist og uden optræk til fællessang.

Intensitet i de nye sange

Midtvejs i koncerten spillede han et lille udvalg af sine nye solonumre, og da han synes at lægge mest intensitet og følelse i disse sange, kan man undre sig over, at det er dem, der udgør bonusindslaget i en koncert, som ellers har hovedvægt på Kinks-sange - ikke omvendt.

I slutningen af 1990'erne så han tilbage på The Kinks med et velfungerende Storyteller-show. Det var der perspektiv i. Det er der også i de to soloalbum, som han har udgivet i det indeværende årti. Et repertoire som det, han har valgt at spille nu i efteråret, virker mere tilfældigt og perspektivløst.

Men underholdningsværdien er der. Også når man ser bandets sætliste efter koncerten og kan konstatere, at den langtfra er blevet fulgt. Hos Ray Davies er reglen, at sådan en liste er én, man kan holde sig til, hvis ikke man får bedre ideer undervejs.

Koncerten den 2. oktober i Malmø var turnépremiere. Turneen fortsætter med yderligere to koncerter i Sverige, fem koncerter i Norge og en enkelt i Holland, alle i oktober, samt tre koncerter i England i december.