Artiklens emner:

Celloen blev hans skæbne

Chopper fra Oysterband udgiver solo-cd, og hans borgerlige navn kommer til ære og værdighed igen.

Den klassiske cello som et rockinstrument – det er ikke hverdagskost – men det er kendetegnet for det engelske folkrockband, Oysterband.

På den baggrund er kunstneren bag celloen, Chopper (hans borgerlige navn er Ray Cooper), et kendt ansigt i folkrockkredse i England, men også i Danmark, hvor Oysterband optræder hyppigt.

Som forsangeren i gruppen, John Jones, er han også aktuel med sit første soloalbum, hvor han selv betjener langt de fleste instrumenter.

Et par numre i Tønder

Under årets Tønder Festival er Chopper også med i det band, The Reluctant Ramblers, som understøtter John Jones, der skal præsentere sit soloprojekt.

Undervejs får Chopper endda lov til at præsentere et par numre fra sit soloalbum. Det har titlen ”Tales Of Love War and Death By Hanging”.

Nu eller aldrig

”Der opstod en pause i Oysterbands optrædener. Derfor følte jeg, at det var nu eller aldrig”, fortæller Chopper til kpn.dk

”Soloudspillet kommer af mange grunde. Bl.a. havde jeg nogle personlige sange, som ikke passede ind i Oysterbands stil, jeg ville prøve mig selv af og så kunne jeg alene bestemme, hvordan slutresultatet skulle være.”

Chopper allierede sig dog med den faste producer for Oysterband, Al Scott, som først skulle sige god for projektet. Det indebar nemlig også, at han indspillede det i sit lille hjemmestudie ude i en svensk skov.

Multinational

Chopper har en skotsk mor, en engelsk far, irske rødder og bor nu i Sverige, fordi han ved en festival i Falun i 1996 mødte en svensk kvinde, nu hans kone.

Celloen dominerer ikke på soloalbummet, som først og fremmest fokuserer på sangene.

Et stort skifte

Soloalbummet markerer også et stort skifte. Før kaldte han sig udelukkende Chopper, fordi der var flere i musiklivet, der hed Ray Cooper. Chopper stammer fra et ord, der betyder at øve sig på et instrument.

Nu er Ray Cooper kommet til ære og værdighed, fordi han udgiver cd’en i det navn.

Han har givet enkelte solokoncerter, men arbejdet nu på konceptet om koncerter i private hjem. Først i England, men han kunne også godt tænke sig at gøre det i Danmark.

Ray Cooper

  • Kaldt Chopper i Oysterband, som han kom med i 1988.
  • Først spillede han mest bas, men nu betjener han celloen over 50 pct. af tiden.
  • Han droppede ud af college i Brighton i Sydengland for at få en musikkarriere.
  • Oprindelig bassist, men gik over til cello for at få et akustisk instrument, der kunne bruges i alle slags musik.
  • Hjemmeside: www.myspace.com/raycooperchopper

Galleri: Rock, Folk

Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
 
Loading...
Læs også
Loading...
Jeg har læst
Loading...