Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Primal Scream (Store Vega) | musik.guide.dk

Primal Scream (Store Vega)

<p> Primal Scream lod sit prangende bagkatalog skæmme af nyt tandløst materiale, da den fraværende forsanger Bobby Gillespie forsøgte at favne over en lang og broget karriere. </p>

Store Vega, København

Primal Scream

Onsdag aften

Primal Screams nye sange hører til karrierens mest tandløse.

Det fremgår af det aktuelle album ”Beautiful Future”, men desværre også det skotske bands præstation live.

Onsdag aften afslørede den svært fraværende forsanger Bobby Gillespie og resten af bandet, hvor langt han og bandet er sakket bagud i forhold til mesterværkerne ”Screamadelica” (1991), ”Vanishing Point” (1997) og ”XTRMNTR” (2000).

Først i sidste ekstranummer – den svært støjende ”Accelerator” – lykkedes det Primal Scream at skabe en snert af det uforudsigelige kaos, som har præget tidligere koncerter.

Afpillede skabning

Er der en læge til stede?

Spørgsmålet syntes relevant, da Bobby Gillespie halvanden time tidligere stavrede ind på scenen.

Den afpillede skabning lignede en mand, som var ved at tage sine sidste skridt og langt fra en rocksanger, som var klar til at underholde sit publikum med potent rockmusik.

Han klarede sig igennem, Bobby Gillespie. Men kun lige.

Af den række Primal Scream-koncerter, som denne anmelder har overværet over de sidste 10 år, har Bobby Gillespie aldrig virket så fraværende.

Kun med hjælp fra den hårdtarbejdende guitarist Andrew Innes og den tidligere Stone Roses-bassist Gary ”Mani” Mounfield udgik forsangeren den totale katastrofe.

Stor opgave

Det var også noget af en opgave, det skotske sanger var kommet på i Store Vega.

Sammen resten af Primal Scream skulle han forsøge at sparke liv i det aktuelle album – den tamme ”Beautiful Future” - bandets til dato mest tandløse værk.

Det lykkedes alt for sjældent, men dog til dels under præsentationen af albummets førstesingle ”Can’t Go back”, som bandet åbnede seancen med.

Den banale popnummer har åbenlyse hitkvaliteter, og anslaget skabte forventninger til resten af koncerten.

Ufarligt

Skuffelsen satte dog ind, da bandet gik direkte fra den Rolling Stones-inspirerede 1990’er-perle ”Jailbird” til det aktuelle titelnummer ”Beautiful Future”, der - selv live - virker så poleret og ligegyldigt, at det ligeså godt kunne være fremført af Texas eller Natalie Imbruglia.

At de nye sange skubbede materialet fra mesterværket ”Vanishing Point” (1997) helt ud af sætlisten, var næsten ubærligt.

»I’m going of like a Suicide Bomb”,« vrængede Bobby Gillespie i en af bandets andre nyheder, der i det mindste blev leveret med en smule nerve.

Men hvorfor synge om at være farlig i stedet for at være det?

Der var uendelig langt op til det massive støjangreb, som Primal Scream ramte Den Grå Hal på Christiania med tilbage i 2000, da bandet atter havde opfundet sig selv med den elektroniske terrorpakke ”XTRMNTR”.

Manglende detaljer

Trods flere forsøg lykkedes det aldrig at folde lækkerierne fra dén pakke ud i Vega. Hitsinglen ”Swastika Eyes” skabte jubel i salen, selvom ingen i bandet formåede at gengive de elektroniske detaljer, som gør originalen speciel.

Kun ”Shoot Speed/Kill Light” kom ordentligt ud over scenekanten.

Akkompagneret af skærende laserlys pegede bandets to guitarister deres instrumenter ud mod publikum, som var de maskingeværer.

Primal Scream fungerede ironisk nok på et nummer, hvor Bobby Gillespies rolle var minimal.

Rocket finale

Hen imod slutningen gav Primal Scream pokker i de elektroniske ambitioner og gav den som rockorkester med hang til især The Rolling Stones. ”Rocks” og ”Movin’ On Up” fungerer stadig – både live og på plade.

Forfaldet blev endnu engang udstillet med det nye popnummer ”Uptown”, som bæres igennem med finurlige detaljer på albummet ”Beautiful Future”.

På Vega var ligegyldigheden umulig at undslippe.

Primal Scream

  • Dannet i Glasgow i 1982
  • Består i dag af: Bobby Gillespie (vokal), Andrew Innes (guitar), Gary "Mani" Mounfield (bas), Martin Duffy (keyboard) og Darrin Mooney (trommer)

Diskografi

  • Sonic Flower Groove (1987)
  • Primal Scream (1989)
  • Screamadelica (1991)
  • Give Out But Don't Give Up (1994)
  • Vanishing Point (1997)
  • XTRMNTR (2000)
  • Evil Heat (2002)
  • Riot City Blues (2006)
  • Beautiful Future (2008)

Anmeldelse af Primal Scream - More Light

13-05-2013: Det er efterhånden 13 år siden, at Primal Scream overbeviste. Læs artikel

Anmeldelse: Primal Scream (Olympia, London)

06-12-2010: I London forsøgte en mere ædru udgave af gruppen end i 1990'erne at levere al musikken fra ”Screamadelica”. Læs artikel

Nyhed: Rockband spiller hele stjernestunden

17-02-2010: I 1991 fik den skotske gruppe et stort hit med et album, som efterfølgende var ved at slå bandet ihjel.

Læs artikel

Anmeldelse af Joe Bonamassa - Falconer Salen

04-10-2015: Er Joe Bonamassa sin generations bedste bluesrock-guitarist? Han leverede mange argumenter for det i Falconer. Læs artikel

Anmeldelse af Ryan Adams - Falconer Salen, Frederiksberg

10-03-2015: Da en sangerinde blev forhindret, klarede Ryan Adams selv opvarmningen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...