Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Portishead (Roskilde Festival) | musik.guide.dk

Portishead (Roskilde Festival)

Med et nøje afstemt miks af nyt og gammelt materiale gav britiske Portishead en af årets mest overbevisende koncerter på årets Roskilde Festival.

Orange Scene:

PORTISHEAD

Fredag

Desperate enetaler om ugengældt kærlighed.

Skal vi trækkes med den slags i den bedste sendetid foran Orange Scene?

Ja, hvis Beth Gibbons fører ordet og lader resten af Bristol-trioen Portishead akkompagnere, kommer der ingen klager herfra.

Sent fredag aften lagde forsanger Beth Gibbons sin skrøbelige vokal til rette på et nøje afstemt miks af rock, jazz, blues, hiphop og elektronisk musik, der skabte jubel langt ude i landskabet, selvom mange af festivalens fremmødte teenagere næppe havde skiftet bekendtskab med Portishead på forhånd.

Triphop-stjerner

Sammen med Tricky og Massive Attack stod Portishead i spidsen for 1990’ernes britiske triphop-scene, som bedst kan beskrives som en jazzet og svært tilbagelænet version af hiphoppen.

Bristol-gruppens stilskabende debutalbum "Dummy" (1994) blev et stort hit på små caféer og store spillesteder, og det var da også store hits som "Glory Box", "Sour Times" og "Wandering Star", der vakte størst begejstring foran Orange Scene.

Et godt miks

Det tog Portishead hele 11 år at færdiggøre det tredje album "Third" (2008), der bygger på 1960’ernes psykedeliske rock og 1980’ernes industrielle rytmer og dermed distancerer sig kraftigt fra de venlige toner på gruppens to første udgivelser.

På Roskilde Festival havde Portishead ingen problemer med at mikse nyt og gammelt materiale. Med en kløgtigt sammensat sætliste og delikate sort/hvide billeder på storskærmene gik alt op i en højere enhed.

De nye numre stod på ingen måde i skyggen af fortidens hits.

Kras kontrast

Den krasse "Machine Gun" stak ud som kontrast til de cafévenlige toner, og de færreste kunne stå for de raffinerede temposkift og lyden af maskinpistoler, der med ét forsvandt i mørke keyboardklange, der ledte tankerne hen på tidlig Depeche Mode. Lydmanden Geoff Barrow tryllede bag maskinerne, og guitarist Adrian Utley udfordrede konstant publikum med uforudsigelige riffs.

Og selv om Beth Gibbons kan virke angst og indadvendt, tog hun imod med åbne arme. I finalen "Carry On" sprang hun ned fra scenen og kyssede og krammede sine fans på forreste række.

Og lad os så håbe, at Portishead fortsætter og ikke er alt for mange år om at færdiggøre det fjerde album.

Anmeldelse: The Doors: Live In New York

09-01-2010: The Doors' styrke som liveband til sidst i karrieren dokumenteres i stort bokssæt.

Læs artikel

Anmeldelse af Flying Lotus - You’re Dead

20-10-2014: Med stor opfindsomhed mikses fusionsjazz med elektroniske stumper og hiphop – uden at det lyder uudholdeligt. Læs artikel

Anmeldelse af Damon Albarn - Arena, Roskilde

05-07-2014: Damon Albarn bevægede sig triumferende gennem sit solomateriale og holdt sit publikum fast med højdepunkter fra tiden i Blur, Gorillaz og The Good, The Bad & The Queen. Læs artikel

Anmeldelse: Eric Clapton (Multiarenaen, Herning)

12-06-2011: 14.000 tilskuere i Herning oplevede lørdag Clapton veksle mellem sensationel indlevelse og slentretur ad forudsigelige, fladtrådte stier. Læs artikel

Anmeldelse: Faithless (Bøgescenerne)

06-08-2010: Den britiske dance-gruppe Faithless var malplaceret som et af hovednavnene på Danmarks Smukkeste Festival.

Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...