Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Placebo: The Hut Recordings

<p> Placebo var bedst i 1990&rsquo;erne. Det understreger trioen med grundigt bokssæt bestående af ni cd&rsquo;er og en dvd. </p>

Placebo

The Hut Recordings

Hut Recordings/EMI Music

Rocktrioen Placebo skulle ikke mere end et par år ind den nu 13 år lange karriere som pladeudgivende band, før det foreløbige højdepunkt indtraf. Da ekkoet af den lovende debut - det hårdtslående album ”Placebo” - havde lagt sig, brillerede bandet med det storladne mesterværk ”Without You, I’m Nothing”, som gruppen siden har haft svært ved at leve op til.

Albummet var fyldt med iørefaldende hitsingler som ”Pure Morning”, ”You Don’t Care About Us” og titelnummeret, som selveste David Bowie løftede på singleudgivelsens nye version. Alligevel var det ballader som ”My Sweet Prince” og ikke mindst finalen ”Burger Queen”, der gjorde albummet til et af årets bedste i 1998.

Var Placebo fortsat på samme høje niveau, skulle dette bokssæt belønnes med seks stjerner.

Andres sange

Allerede på den ellers svært succesfulde opfølger ”Black Market Music” lød trioens tre medlemmer dog uinspirerede. Det blev ikke meget bedre på næste album ”Sleeping With Ghosts”, som dog blev udgivet i en version med en række eksklusive coverversioner af andres sange. Den cd er også med i den aktuelle boks, og det klæder faktisk Placebo at prøve kræfter med Depeche Mode, Pixies og ikke mindst Kate Bush. Fortolkningen af hendes hitsingle ”Running Up That Hill” er ved at være grund nok til at investere i dette grundige tilbageblik.

Fine b-sider

Bandets aktuelle studiealbum ”Battle For The Sun” er udgivet på et nyt pladeselskab og er ikke inkluderet. Det er til gengælde det forrige - den udmærkede elektronisk eksperimenterende ”Meds” - samt en interessant ekstra-cd med glemte b-sider og liveudgaver af kendte numre.

Ligesom øvrige rockbands som Kent og The Smiths har Placebo altid sat ære i at forsyne singlerne med gode b-sider. Lyt blot til ”Slacker Bitch”, som egentlig skulle have været inkluderet på debutalbummet ”Placebo”.

Dette bokssæt er et godt sted at begynde for nye lyttere.

Har man købt alle bandets studiealbum, men ikke de enkelte singler, er der også masser at gå på opdagelse i for fans.

Placebo

Brian Molko: vokal, guitar og keyboard.

Stefan Olsdal: bas, keyboard og guitar.

Steve Hewitt: trommer (siden erstattet af Steve Forrest)

Diskografi (studiealbum)

Placebo (1996)

Without You I'm Nothing (1998)

Black Market Music (2000)

Sleeping With Ghosts (2003)

Meds (2006)

Battle for the Sun (2009)

Anmeldelse: Placebo (Bøgescenerne)

07-08-2010: Britisk Placebo gav overbevisende smagsprøver på dets kvalitet, men de nye numre manglede kvalitet og holdbarhed.

Læs artikel

Anmeldelse: Placebo (KB Hallen, København)

13-11-2009: Den britiske rocktrio Placebo lirede sange af på autopilot, men overtog til sidst styringen med en række overbevisende ekstranumre.

Læs artikel

Anmeldelse: Placebo: Battle For The Sun

06-06-2009: Den britiske trio har fået skræmmende lidt ud af tænkepausen og en ny trommeslager.

Læs artikel

Anmeldelse: Manic Street Preachers: Journal for Plague Lovers

17-05-2009: Med tekster af forsvunden guitarist udgiver Manic Street Preachers værdig opfølger til 15 år gammelt hovedværk.

Læs artikel

Anmeldelse: Bob Hund: Folkmusik för folk som inte kan bete sig som folk

31-03-2009: Den skånsksyngende stockholmske sekstet er tilbage. Det samme kan man ikke sige om dens tæft for musikalsk galskab.

Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...