Placebo på Bøgescenen i Skanderborg. Foto: Helle Arensbak
Britisk Placebo gav overbevisende smagsprøver på dets kvalitet, men de nye numre manglede kvalitet og holdbarhed.
Placebo
Bøgescenerne
Fredag aften
De melankolske mørkemændene i det alternative rockband Placebo var klædt i hvidt, da bandet med lige dele arrogance og kompromisløshed gik på scenen og serverede smagsprøver fra hele karrieren.
Hovedvægten var dog lagt på de seneste års udgivelser herunder sidste års halvsvage ”Battle for The Sun”.
Særligt den to meter høje svenske bassist Stefan Olsdal, som dog gentagne gange greb guitaren i stedet imponerede, og flere gange virkede det til, at han var få anslag fra at splitte sit instrument til atomer, som i den strålende ”Infra-Red”, som blev leveret med knivskarp præcision og energi.
Koncerten beviste dog også, at Placebo er det band, som har haft dets absolutte storhedstid og er på vej ned ad stjernestigen.
Numrene fra det seneste album fyldte godt i sættet, men bortset fra den melankolske ”The Never Ending Why”, virkede de på ingen måde lige så holdbare som f.eks. det beskidte slutnummer ”Taste in Men” fra mesterværket ”Black Market Music” fra 2000, hvor bassen flåede i øregangene, mens Stefan Olsdal slæbte den henover scenegulvet.



