Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 af 6
Artiklens emner:

Peter Belli: Underværker

»Jeg har levet på kanten/ lige siden jeg fandt den/Ja, døgnet rundt«.

ROCK/POP

PETER BELLI:

UNDERVÆRKER

RecArt

Er udkommet

Lytteren bedes glemme alt om den drivende dansktop-sentimentalitet og tv-bingo-hygge, som Peter Belli har gjort sig skyldig i. Linjerne er fra den oppustede rock-åbner ”Gi' mig, gi' mig” fra det nye album, hvor Belli gør et forceret forsøg på at iklæde sig pigtråd og principper. Det skal nok tages med et glimt i øjet, men det virker i stedet ufrivilligt komisk og musikalsk gumpetungt, og Belli står ikke selv for ord og musik. Der er tale om bestillingsarbejde - som på resten af albummet - og der leveres unuancerede og postulerede forsøg på at fastholde myten om rock'n'roll- ulven Belli. Pladen er voldsomt uhomogen med den pensionistpjankede ”Grå guld” som det platte lavpunkt. De hæderlige numre er omvendt dem, hvor Belli synger med hjertelig overgivelse: Den akustisk søde ”Det var sommer” og den retrolækre ”Hjem til din kærlighed” samt den rock'n'roll-vilde ”Sjov tobak”, hvor det unge band Thee Attacks fyrer en fed med Belli.

Houmøller

Anmeldelse: Penny Police: The broken, the beggar, the thief

03-04-2012: Den 26-årige albumdebutant Marie Fjeldsted - alias Penny Police - synger med en dunblød lillepige-vokal i et impressionistisk popsnit, som er mere vægtløst, end godt er. Læs artikel

Anmeldelse: Mathilde Falch: Lad mig gå fri

24-02-2012: Er Mathilde Falch blandt de få børn af kendte musikere, der får luft under karrieren? Musikalsk set lykkes det i hvert fald for den 22-årige sangskriver at træde ud af faderen, Michael Falchs, skygge. Læs artikel

Anmeldelse: Poul Krebs: Der er noget ved alting

28-11-2011: Sange med underfundige og hverdagsagtige tekster, men uden store armbevægelser. Læs artikel

Anmeldelse: Sanne Salomonsen: Tiden brænder

14-11-2011: Den klanglige foryngelseskur, som hun trækkes igennem, gør hende til kedelig musikalsk metervare. Læs artikel

Anmeldelse: Sebastian: Øjeblikkets mester

22-10-2011: Sebastian formår stadig at finde guld på sangskatteøen. Han ødelægger dog helhedsindtrykket med et hadsk og fælt firkantet personangreb. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...