Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Paul Weller - Saturns Pattern | musik.guide.dk

Far til syv rocker videre

Paul Weller er stadig en stor skikkelse i sit hjemland. I Danmark har manden med stor succes med The Jam og som solist aldrig for alvor fået sit store gennembrud.

Rock
Paul Weller
Saturns Pattern
Parlophone

Den 56-årige Paul Wellers karriere har været i gang i 40 år. Han brød i 1970’erne igennem med punkrockbandet The Jam, der hørte til Storbritanniens største og i dag bliver kanoniseret. I begyndelsen af 1980’erne lukkede Weller for strømmen til The Jam for i stedet at søge efter et soulpræget popudtryk i The Style Council. Den gamle fanskare blev chokeret og følte sig svigtet. Men Weller ville prøve noget andet. Sådan er han skabt, og derfor var det ingen overraskelse, at han i 1990 begyndte på den solokarriere, som siden har ført til en række stærke albumudgivelser med debutpladen ”Paul Weller”, ”Wild Wood” og liveudgivelsen ”Days Of Speed” som de mest slidstærke udgivelser. Men niveauet har været højt stort set hele vejen.

Forkælet af hjemlig succes?

Det kan undre, at Weller aldrig har fået noget stort gennembrud i Danmark. Han har i den grad præget bands som Oasis og Blur, og som livenavn er han blandt de mest sikre kort i hjemlandet. Men som solist er det blevet til en – afkortet – koncert i 1995 på den daværende Green Stage på Roskilde og en koncertaflysning i 2002. Efter sigende levede billetsalget ikke op til forventningerne hos Weller, der hjemme stadig kan spille i de store indendørs arenaer og på de vigtigste festivaler. I år optræder han således på Glastonbury.

Måske har Weller manglet ydmyghed? Virket arrogant? Måske har han til tider været for forkælet af sin hjemlige status og vedholdende succes? Måske har han været lige den tand mindre kommerciel i sit musikalske udtryk end de mange landsmænd, som har fået succes i Danmark.

Hans talent og ambitioner fornægter sig ikke på det nye opus, der fremstår som en ny start i mere end en forstand. Paul Weller har fået ny kone, tvillinger, nyt pladeselskab og er holdt op med at drikke. Som han, der er far til i alt syv børn, synger:

»I’m where I should be«.

Albummet blander iørefaldende ballader med temponumre, der oser af selvstændighed og tro på eget værd.

”Pick It Up” er funky og legesyg, mens ”White Sky” er en brutal bulderbasse, der ikke kan lade være med at være inviterende.

En legende lethed

”Phoenix” har en legende lethed, uanset hvor nummeret søger hen med et varieret arrangement. Variation præger også ”In The Car”, der til tider er lidt af en fartdjævel. I andre momenter er den smuk og ligetil for straks efter at blive særpræget på en psykedelisk måde. En barsk manager ville forklare Weller, at han vil for meget. Men briten er sin egen boss og beviser med ”Going My Way” og ”These City Streets”, at han stadig formår at kreere de flotteste ballader. Her synger Weller med et karakteristisk melankolsk strejf, mens de flotte arrangementer swinger på overbevisende facon.

Anmeldelse: Paul Weller: Wake up the Nation

19-04-2010: Det britiske rockikon Paul Weller genfinder vreden på sit 10. soloalbum.

Læs artikel

Anmeldelse af Faith No More - Sol Invictus

18-05-2015: Faith No More er aktuel med det første studiealbum i 18 år. Det amerikanske band giver stadig mening. Læs artikel

Anmeldelse af Blur - The Magic Whip

24-04-2015: Rock: Blur udgav det seneste album som kvartet for 16 år siden. Gruppen er igen fuldtallig og klar med et nyt opus, som er veloplagt og spændende. Damon Albarn og Graham Coxon er hovedpersonerne. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...