Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Orka (Nordatlantens Brygge) | musik.guide.dk

Orka (Nordatlantens Brygge)

<p> Det fænger og gnistrer og lyder næsten poppet, når Orka fra Færøerne giver koncert på hjemmebyggede instrumenter. </p>

Nordatlantens Brygge, København:

Orka

Fredag aften

Når man lytter til de seks numre med Orka, der ligger på MySpace, pirres nysgerrigheden. Man hører genklange af Depeche Mode, Einstürzende Neubauten og Tom Waits – og herresang på færøsk. Kaotisk, søgende, eksperimenterende og dog ganske kontrolleret.

Virkeligheden i dag viser sig at være bedre end de numre, som blev indspillet for snart tre år siden.

Efter at have hørt opvarmningsbandet Gestir – fire færinger, som havde svært ved at komme ud af Radioheads dystre skygge, selv om de sang på deres modersmål – var vi indstillet på mere original musik.

Alene opstillingen af instrumenter opfyldte de fleste forventninger: Olietønder, slibemaskine, et stativ med en række plasticflasker og tændkabler hængende. Trommesættet var det mest normale rockinstrument.

Og dog blev koncerten elektrificerende, medrivende og fængende, ja, bogstaveligt talt gnistrende. Dels i kraft af opfindsom og myndig omgang med de hjemmebyggede "instrumenter", dels i kraft af heftige melodier, mandhaftige vokalharmonier og uventede vekselvirkninger.

Karismatisk forsanger

Sangeren og guitaristen fra Gestir, Ólavur Jákupsson, gik igen, nu som multi-instrumentalist og andensanger og med langt flere nuancer i stemmen og instrumenteringen, end man kunne have forventet efter opvarmningen.

Den centrale figur var dog Kári Sverrisson, gruppens karismatiske forsanger og operatør af en olietønde, der bl.a. fungerer som en slags harpe. Og med en stemme, der måske ikke var så speciel endda, men som rummede en vis urkraft.

Der var godt styr på virkemidlerne, og hvis dette skulle være avantgardemusik, er noget sådant næppe nogensinde hørt så poppet.

Orka er et vægtigt færøsk svar på det norske Kaizers Orchestra og de svenske Hedningarna. I den kommende tid skal bandet spille i Tyskland, Holland og Frankrig, og det har absolut pondus og substans til at gøre indtryk dér også.

Se Orka på MySpace her

Anmeldelse: Tori Amos (Det Kongelige Teater)

22-10-2011: Den amerikanske sangerinde med polske strygere i Danmarks mest traditionsrige teatersal - en koncertoplevelse ud over det normale. Læs artikel

Anmeldelse af Kraftwerk - DR Koncertsalen, København

01-03-2015: Elektronisk musik: Tysklands mest indflydelsesrige internationale navn inden for populærmusikken i de seneste 40 år er flyttet ind i DR Koncertsalen. Over fire aftener genopdyrker Kraftwerk otte albumklassikere. Læs artikel

Anmeldelse af Coldplay - Ghost Stories Live 2014

24-11-2014: Liveudgaven af ”Ghost Stories” er mere spændende end studieversionen fra maj. Læs artikel

Anmeldelse af Kate Bush - Eventim Apollo i London

21-09-2014: Et musikeventyr: Den 56-årige britiske rock- og popstjerne Kate Bush er med en lang række af udsolgte koncerter i London i fuld gang med at give sin unikke karriere en fascinerende ny dimension. Læs artikel

Anmeldelse af Neil Young & Crazy Horse - Forum, København

31-07-2014: Stort set ingen hits men til gengæld numre på op mod en halv times varighed. Veteranen Neil Young valgte ingen nemme løsninger, men formåede alligevel at fræse en god koncert ud på sin guitar. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...