Oh No Ono: Eggs

Oh No Ono:

Eggs

Morningside Records/Playground Music

Udkommer på mandag

Danske Oh No Ono træder for alvor ind i rampelyset med ”Eggs”.

Det er et meget ambitiøst konceptalbum, der låner lystigt fra The Beatles og Brian Wilsons mest legesyge periode, men som også afslører en samhørighed med 1970'ernes progrock og symfoniske rock samt The Flaming Lips' fritsvævende fantasirock.

Først og fremmest står den danske plade dog frem med sin helt egen, iørefaldende identitet.

Cirka 85 pct. af albummet er aldeles overbevisende. Resten kan ikke holde helt samme kunstneriske niveau.

Men der hersker overhovedet ingen tvivl om, at ”Eggs” skal have fem store stjerner og betegnes som årets hidtil mest overbevisende danske album med sangerne Malthe Fischer og Aske Zidore som frontfigurer. Men i øvrigt virker det, som om pladen er et kollektivt bandprojekt - med assistance fra musikere fra bl.a. Under Byen, Murder og Choir Of Young Believers.

Psykedelisk hilsen

Man møder straks pladens styrke med ”Eleanor Speaks”.

Sangen er i ord og arrangement en forrygende gennemført psykedelisk hilsen til den musikalske vision, som The Beatles ved hjælp af stoffer, mod og enestående evner havde held med fra midten af 1960'erne.

»Hello, hello, are you wandering by the falling trees?« lyder det sære spørgsmål, der pyntes med udknaldede stemninger, som kommer af sted med så stor kraft, at man får fornemmelsen af, at det danske rockband har haft råd til at engagere et symfoniorkester.

Hvis man tror, at virkeligheden melder sig med næste nummer, bliver man enten chokeret eller glædeligt overrasket.

”Swim” begynder godt nok på lavt vand med et enkelt udtryk. Men snart bliver man taget med på en svømmetur til et nummer, der med teatermusik og lydindfald fra den virkelige verden opsøger såvel held og lykke som frygt og forvirring.

”Internet Warrior” er en sangtitel, der klistrer sig til tidens sus af cyberspace. Den sang, som gemmer sig bagved, har dog en jordnær poppet grundsubstans, der kunne leveres af det unge band på et gadehjørne. På pladen pyntes nummeret ekstravagant og yderst intelligent med en hidsig sværm af lyde og elementer fra klassisk musik, symfonisk rock og elektronisk musiks maskinpark.

Albummets højdepunkt

Albummets højdepunkt er dog ”Icicles”, der foldes ud som en godt tre minutter lang rockopera, der kredser om iskolde følelser ved hjælp af et flot, vedkommende arrangement med vokale præstationer helt i top.

Herefter gælder det den fornuftigt nok mere enkle ”Helplessly Young” og ”The Wave Ballet”, der indledes med en stor korkomsammen, før progrocken slippes løs i Supertramps ånd.

Det spørgsmål, der nu står tilbage, er, om Oh No Ono formår at flytte ”Eggs” ud på scenen.

Det skal bandet bevise på den turné, som begynder i Pumpehuset i København den 14. maj.