Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6 stjerner.
Artiklens emner:

Offpiste Gurus: Offpiste Gurus

Trinelise Væring og Frederik Lundin har i mange år levet sammen privat, men er gået hver deres veje professionelt. Nu forsøger de sig igen i fællesskab - med jazzrockbandet Offpiste Gurus.

Offpiste Gurus: Offpiste Gurus

Stunt/Sundance

Udkommer den 7. juni

Skal man opfatte "The Secretary", den sidste sang på debutalbummet fra Offpiste Gurus, lidt bogstaveligt og selvbiografisk, har Fredrik Lundin og Trinelise Væring et ret åbent parforhold. Åbent for muligheder, åben for samspil med tredjeparter i "this perfect romance".

De har levet sammen privat siden engang i 1990'erne, men ikke udgivet noget sammen på plade siden 1997 - før nu. De ekstra dimensioner, de ekstra åbninger indadtil og udadtil, synes berigende for alle parter, derunder parrets publikum.

Fordybelse og sensualitet

Der er knald på Offpiste Gurus fra begyndelsen. Koncentreret rastløshed. Tiltrækkende kølighed. Punket og samtidig sofistikeret. Et af flere gode eksempler på, at der findes danske jazzmusikere, som har lyst til at udfordre sig selv med musik, der ikke holder sig inden for de gængse grænser.

Resten af debutalbummet lever måske ikke fuldt op til den heftigt stoltserende indledningssang, "She's Got Balls", og fra det tredje nummer, "End Of Story", er tempoet sat ned. Men det giver i hvert fald bedre plads til fordybelse og mærkværdighed, til sensualitet og kærtegn, både verbalt og instrumentalt.

Svært opnåelige forbilleder

Den bevidst snavsede fremførelse af de fleste numre - og det saftige samspil mellem Fredrik Lundins dybe og let skingre saxofoner og Rune Funchs seje elguitar - leder glimtvis tankerne hen på bl.a. Tom Waits og Kaisers Orchestra, uden at det ligner kopi eller plagiat.

I de mere langsommelige og drævende numre er det svært at se bort fra, at den måske vigtigste inspirationskilde for Trinelise Væring - og det rækker langt ud over stemme-ligheden - er Rickie Lee Jones. Ikke noget let forbillede at skulle leve op til. Men ambitionsniveauet er sandelig heller ikke lavt.

Offpiste Gurus giver koncert i Copenhagen Jazzhouse den 19. juni.

Offpiste Gurus

Fredrik Lundin - saxofoner og elektronik

Trinelise Væring - vokal og guitar

Rune Funch - guitar

Thomas Vang - bas

Jeppe Gram - trommer

Musikken er af Lundin og Væring.

Thomas Dybdahl: Waiting for that One Clear Moment

25-04-2010: Nordmanden Thomas Dybdahl ofrer det følsomme udtryk og introducerer i stedet skramlet pop, rock og funk. Resultatet er både rodet og vellykket.

Læs artikel

Paul Weller: Wake up the Nation

19-04-2010: Det britiske rockikon Paul Weller genfinder vreden på sit 10. soloalbum.

Læs artikel

Slash: Slash og Meat Loaf: Hang Cool Teddy Bear

18-04-2010: Slash’s guitar er et herligt genhør, mens Meat Loaf er nøjagtig lige så storslået som altid. Begge får hjælp af en række store kunstnere.

Læs artikel

Mens vi venter på Radiohead

31-12-2009: Mens Radiohead er på vej i studiet for at indspille det ottende album, udkommer de seks første udspil i luksusversioner. Tre af dem får topkarakter; seks af seks mulige stjerner.

Læs artikel

10 grunde til at  købe dansk

14-12-2009: Rytmisk musik-status: 2009 har budt på en række gode danske album. Det bedste opus står Mew for. Læs artikel
Nyt om rock
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Nyt om Fredrik Lundin
Loading...