Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 out of 6
Find mere om:
Neil Young With Crazy Horse: Americana | musik.guide.dk

Neil Young With Crazy Horse: Americana

Det virker, som om Neil Young på sit nye album forsøger at strangulere numre fra den amerikanske sangskat.


Rock
Neil Young With Crazy Horse: Americana
Reprise/Warner Music
 

MIB_n y americana.jpg

Når et album med Neil Young og hans berømte band Crazy Horse hurtigt bliver til irriterende baggrundsstøj, er der noget ravruskende galt.

Små historier

Albummet bliver solgt som d'herrers særlige forståelse for og revitalisering af numre fra den store, tunge amerikanske sangbog. For at vise sange som ”Oh Susannah”, ”Clementine”, ”Tom Dula”, og ”This Land Is Your Land” respekt bliver deres historie og skæbne sågar genfortalt i cd'ens booklet. Godt initiativ.

Desværre er det vigtigste, nemlig musikken, som regel ikke særligt vellykket.

Rustik rocklyd

Nuvel, man genkender straks den rustikke og såvel revolutionerende som provokerende tunge rocklyd, som Neil Young og Crazy Horse har været leveringsdygtig i altid.

Men denne slags lydkulisse virker malplaceret. Den gør i hvert fald alt for sjældent noget ekstraordinært for at skærpe oplevelsen af de gamle sangskatte.

Bedre bliver det ikke af, at man mange gange får indtrykket af, at Young og kompagni er ude i en slags sær fritidsfornøjelse, hvor de forsøger at strangulere disse gamle numre med en særpræget cocktail af Youngs monotone sang, mandfolke-råberi og et uskolet pigekor.

En ringe trøst

Neil Young er før kommet stærkt tilbage efter et dårligt album. Det er en ringe trøst lige nu.


Anmeldelse: Neil Young: Le Noise

24-09-2010: Neil Young skruer op for støjsenderen. Eneste selskab er U2-produceren Daniel Lanois. Læs artikel

Anmeldelse: Neil Young: Fork In The Road

06-04-2009: Den canadiske sangskriver er knivskarp i sang, spil og tekster på nyt album, der hylder biler, kvinder og rock'n'roll.

Læs artikel

Anmeldelse af Neil Young & Crazy Horse - Forum, København

31-07-2014: Stort set ingen hits men til gengæld numre på op mod en halv times varighed. Veteranen Neil Young valgte ingen nemme løsninger, men formåede alligevel at fræse en god koncert ud på sin guitar. Læs artikel

Nyhed: Rockikon i studiet med U2-producer

06-05-2010: Den hæderkronede canadiske rockstjerne Neil Young er også klar til soloturné.

Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...