Neil Young And His Electric Band (Göteborg)

Way Out West, Slottsskogen, Göteborg:

Neil Young And His Electric Band

Lørdag

Neil Young, der optræder i Horsens 28. august, er enhver rockfestivals drøm.

Det tog i sin tid Roskilde Festival 20 års tålmodighed og stædighed at få ham på plakaten for første gang. For den unge Göteborg-festival Way Out West tog det blot ét år.

Og da festivalen sluttede sent lørdag netop med Neil Young og hans elektriske band, var det kulminationen på to dage med et program, som langtfra matcher Roskildes, men ellers kan konkurrere med de fleste internationale festivalers.

Arrangørerne havde honoreret hans legendestatus og hans første koncert i byen siden 1982 med to timers spilletid – cirka dobbelt så lang tid, som nogen af de øvrige af festivalens topnavne blev tildelt.

Og Young udviste ydmyghed over for arrangørernes respekt og for de cirka 20.000 foran scenen. Han gik til opgaven med alvor og intensitet, grænsende til indædthed – som de, der har oplevet en Neil Young-koncert, ved, at han i realiteten altid gør.

Nye numre på sætlisten

Selv sammenlignet med Bruce Springsteen og The Rolling Stones kan der være kæmpeforskel fra aften til aften på, hvilke sange Neil Young spiller. Det oplevedes ved hans to koncerter i København i februar, og det oplevedes ved koncerten lørdag i Göteborg i forhold til den, han havde givet i Helsinki to dage forinden – for ikke at tale om den i Roskilde en måneds tid inden.

Så alt tegner til, at der ved koncerten om to en halv uge i Forum Horsens vil være cirka fem sange, som han ikke har spillet ved de tre hidtidige koncerter i Danmark i år.

Det kan være den lange og stemningsfulde ”Cortez The Killer” fra 1975, det kan være de aldrig indspillede ”Just Singing A Song Won’t Change The World” og ”Sea Change”, og det kan være nogle, som heller ikke publikum i Göteborg fik at høre.

Uforudsigelighed og spontanitet

Sådan er en Neil Young-koncert – uforudsigelig, bygget på en vis portion spontanitet blandet med masser af erfaring, fra tordenguitar til sart og skrøbelig strengeleg, aldrig for forfinet, egentlig heller aldrig for råt eller brutalt.

Der var ikke så megen mudder og modvind i Göteborg som på visse andre skandinaviske festivaler i år, men Young lignede en mand i strid storm, som altid hårdt kæmpende, da han sang sine uimodsigelige ord i ”Hey Hey, My My”:

»Rock’n’ roll is here to stay.«

Når han synger det, fristes man i hvert fald til at tro på udsagnet.

En eventyrlig udgang på en festival, der lige forinden havde budt på glad eufori omkring göteborgernes lokale yndling Hakon Hellström og ellers havde haft en perlerække af trækplastre som Nick Caves Grinderman, The Flaming Lips, Sigur Rós, Franz Ferdinand og Kelis – plus en endelig og vemodig afsked med en anden lokal berømthed, Broder Daniel.