Naja Rosa: Naja Rosa

Naja Rosa:

Naja Rosa

Zewski Music/EMI Music

Er udkommet

Hun er yngste datter af Annisette og Thomas Koppel. Derfor bliver forventningerne til Naja Rosa med efternavnet Koppel automatisk meget store. For det er ikke for meget at sige, at Annisette er en af de største sangerinder nogensinde i dansk musik.

Naja Rosa har, siden hun var en lille pige, skrevet, spillet og sunget - når hun ikke lige har fotograferet. Hun har også turneret med Savage Rose og derudover samarbejdet med forskellige musikere i USA. Men det er først nu, at hun for alvor viser, hvad hun kan i eget navn.

Der er ingen tvivl om, at sangerinden har masser af power i sit vokale udtryk, og sangstemmen kan minde om, hvad man kan høre hos moderen. Vokalen er dog langtfra så unik kraftfuld og tidløs som Annisettes. Hun kan synge, så man tænker, at hun kunne starte en brand eller standse et regnvejr.

Selv om Naja Rosa har færdedes meget i USA, omgås hun desværre flere gange gloserne på en måde, der får en til at spidse ører - på den dårlige måde. Selvfølgelig er hun hverken amerikaner eller brite. Men når man bliver for optaget af, hvordan hun udtaler ordene, er der et problem, som sandsynligvis ikke ville have eksisteret, hvis hun havde valgt det danske sprog.

Det bliver ikke bedre af, at Naja Rosas engelske ordforråd ikke er overvældende stort på pladen, hvor mange titler og sætninger virker klichéprægede frem for poetiske og overraskende: ”Winds Are Changing”, ”Fly Away” og ”Heaven Is Crying” samt ”Mountain Of Love”, som er dedikeret til Thomas Koppel, der døde i 2006.

Dybtfølt sang

Der er ingen tvivl om, at den sang er dybtfølt, men det virker ikke for alvor, når sætningerne aldrig rigtigt løfter sig over en kærlig tanke til skrivebordsskuffen: »Lately I've been drinking too much wine, lately I've been crying all the time, for a while things been hard for us all, I hope somewhere you'll hear me when I call«.

Med dygtige musikere som Anders Christensen på bas og Rune Kjeldsen på guitar samt Anders Holm på trommer og Daniel Fridell på hammondorgel har hovedpersonen en særdeles god rygdækning for at lave poppet rock.

Den færdige produktion, som Naja Rosa og Anders Christensen har haft ansvaret for, virker dog ind imellem en anelse for hjemmegjort. Det kan miksningen af pladen, som Bryce Goggin har stået for i New York, ikke ændre på.