Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Myrkur - M | musik.guide.dk

Anmeldelse af Myrkur - M

Black metal
Myrkur
M
Relapse Records

a0163643998_10.jpg

Det er sjældent, at dansk musik – med danske ord – opnår opmærksomhed i udlandet. Men det er i den grad sket for danske Amalie Bruun og hendes musikprojekt Myrkur. Her er danske ord i sangene et grundvilkår.

Det har på flere internationale musikmedier været diskuteret, at Myrkurs musik er blevet markedsført primært som genren black metal. Amalie Bruun har før været fotomodel og optaget af andre slags musikgenrer. Hvordan kan hun så vise sig i en genre, der – som andre stilarter – har et regelsæt og et konservativt publikum? Er hun blot en blodsuger?

Med titler som ”Skøgen skulle dø”, ”Hævnen”, ”Onde Børn” og ”Mordet” læner hun sig i hvert fald uden problemer op ad den højstemte, dramatiske fortælling, som præger black metal, og hun skriger sig på infernalsk vis mange steder gennem nogle orkanagtige arrangementer, kreeret ved hjælp af dominerende elektriske guitarer og trommer.

Fin fortolkning

Hun træder undervejs også frem som skønsanger. Det sker ikke mindst i en fin fortolkning af den svenske vuggevise ”Byssan Lull”, som bl.a. Cornelis Vreeswijk tidligere har fortolket.

Uanset om Amalie Bruun mener det alvorligt eller ej, har hun dygtigt formået at alliere sig med tre sværvægtere inden for black metal, Kristoffer Rygg, albummets producer, guitarist Teloch og trommeslager Øyvind Myrvoll.

Den trio har givet danskeren både troen og tyngden og gjort Myrkur interessant på en iørefaldende måde.

Anmeldelse af Essence - Prime

16-10-2015: Tre små pladetjek Læs artikel

Anmeldelse af Motörhead - Bad Magic

18-09-2015: Trods sine snart 70 år blæser frontfigur Lemmy Kilmister af sted på det nye Motörhead-maskineri. Læs artikel

Anmeldelse af Sleater-Kinney - No Cities To Love

19-01-2015: Sleater-Kinney har været væk i lang tid. Comeback-albummet står stærkt. Læs artikel

Anmeldelse af Smashing Pumpkins - Monuments to an Elergy

07-12-2014: Smashing Pumpkins kigger med en del held tilbage mod sin guldalder for 20 år siden. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...