Morrissey (VoxHall, Aarhus)

VoxHall, Aarhus

MORRISSEY

Onsdag aften

”VoxHall, this is I,” meddelte Morrissey kækt som introduktion til koncerten i Aarhus.

Han skulede til publikum, stak tungen i kinden og viste stort overskud gennem numrene fra sin 30 år lange karriere.

Her var den rigtige Morrissey, ikke den søvndrukne rockstjerne, som lod sig overdøve af sit bovlamme band i Operaen forleden.

Den karismatiske sanger tog styringen fra første strofe og smagte sultent og snerrende på hvert et ord fra bagkataloget og lod sig hylde af sit begejstrede publikum, hvoraf nogle havde stået i kø siden kl. 7 om morgenen for at sikre sig de bedste pladser foran scenen.

Især åbningsnummeret - Smiths-klassikeren ”I Want the One I Can’t Have” - som ellers druknede i middelmådig guitarlir i København, fremstod frisk i Aarhus, ligesom det stramt leverede ekstranummer ”There is a Light that Never Goes Out” givetvis har fået mange fans til at gå hjem og lægge mesterværket ”The Queen is Dead” på pladespilleren.

Utilstrækkeligt band

Vi fik mere eller mindre vellykkede numre fra Morrisseys solokarriere. Perler som ”Speedway” og ”Everyday is Like Sunday” fungerede fortræffeligt på VoxHall, mens det kan undre, at vi skulle trækkes med nyheden ”The Kid’s a Looker”, hvis tekst virkede mindre end halvfærdig.

Men Morrissey ville det hele.

Han luftede sangene fra sine seneste, middelmådige rockplader og forkælede samtidig sine trofaste fans med højdepunkter fra den stilskabende gruppe The Smiths, som han stod i front for midt i 1980’erne.

Selv løftede han begge dele i Aarhus, men det gjorde sig desværre ikke gældende for bandet, som ganske enkelt ikke magtede fortolkningerne af alle de klassiske Smiths-sange.

Mister særpræg

Det var skam et dygtigt hold musikere, Morrissey havde med sig. Men både i Operaen og på VoxHall lød de som så mange andre og fjernede dermed det særprægede lydbillede, som er med til at gøre hovedpersonen interessant.

Det problem var størst i Operaen, hvor klassikere som ”Shoplifters of the World United” led overlast i det alt for gumpetunge lydbillede.

På VoxHall var der trods alt bedre balance mellem musik og vokal, og Morrisseys sange nåede derfor noget længere ud over scenekanten.

Der er dog god plads til forbedringer hos Morrissey, som med fordel kan samle et nyt band inden næste turné. Helst ét med situationsfornemmelse og sans for detaljer.