Mikael Wiehe/Björn Afzelius: Olympiske Nätter

Mikael Wiehe/Björn Afzelius:

Olympiske Nätter

Boks med tre cd’er, en dvd og booklet

Warner Music

To sangskrivere, to guitarister, to årtier, fire scener, fire forskellige tidspunkter, tre forskellige lande, tre cd’er og en dvd.

I kort form den boksudgivelse, som dokumenterer Wiehes og Afzelius’ samarbejde, mens de hovedsageligt var solister.

De to svenskere, der begge havde et trofast publikum i alle tre skandinaviske lande, spillede sammen i Hoola Bandoola Band i gruppens levetid fra 1970 til 1976.

Svendebrevet

Bandoola-banden stod på den svenske venstrefløj og lagde meget vægt på de politiske holdninger i teksterne, mens musikken var præget af amerikansk rock-popmusik med countryindflydelse.

Den stil prægede begge herrer, da de siden gik solo. Kort sagt kan man sige, at de i Hoola Bandoola Band fik deres svendebrev.

De udviklede musikstilen i hver sin retning. Afzelius forfinede sin musik i en mere harmonisk og varm retning, mens Wiehes musik virkede køligere og med langt mere kant.

En anden åbenbar forskel var også, at Afzelius tit brugte pigenavne som titler i sine kærlighedssange, mens Wiehe lå mere til det metaforiske med flere fugle i sine titler.

Personlig beretning

Men de hyggede sig i hinandens selskab, og fra 1982 til 1997 afviklede de over 300 koncerter som duo. Det er den periode, som dokumenteres på de tre cd’er, en dvd og i bookletten, hvor Wiehe meget personligt beretter om deres forhold og om Afzelius’ død i 1999 i en alder af kun 52 år.

Cd’erne er koncertoptagelser fra Montmartre i København i 1983, fra Västervik i Sverige i 1985 og fra tre koncerter i Norge i 1994.

En af dem er fra Olympia-teltet i Lillehammer, der det år var vært for vinter-OL, og det får Björn Afzelius en meget munter beretning ud af. Desuden præsenterer han Wiehe som en mand med store tanker, »og det kræver en stor krop,« fastslår han, inden kollegaen går på scenen med en afsluttende salut »Sveriges svar på Chippendales«.

Karakteristisk, fordi de to herrer udviklede deres optræden gennem årene. I begyndelsen var de begge yderst politiske i deres indslag mellem numrene, men den stil forfinede de til at være deciderede entertainere med humoren i højsædet i 1990’erne og kunne endda lave satire over den venstrefløj, som de selv støttede.

12 mio. kr. til ANC

Dvd’en er en koncertoptagelse for svensk tv 1986-87 og er krydret med private samtaler med duoen, bl.a. om ANC-Galan i Göteborg i 1985. ”Rock mod apartheid”, som begivenheden kaldtes, afvikledes over to dage med stort hele den svenske musikelite og havde Wiehe og Afzelius som to af foregangsmændene.

Overskuddet på arrangementet, der også bl.a. blev udgivet på lp, blev på 12 mio. kr., som blev sendt til ANC i Sydafrika.

Ellers har Wiehe og Afzelius især haft øje for Latinamerika – inspirationen er også gået den anden vej med svenske fortolkninger af sange fra den egn – og givet en mængde støttekoncerter for projekter der.

Signatursangene

Begge de herrers signatursange er inkluderet på det nye bokssæt som for eksempel Afzelius’ ”Sång till Friheten” og ”Juanita” og Wiehes ”Titanic” og ”Vem kan man lita på?” og så deres fælles kæmpehit i hele Skandinavien fra 1986 ”Mitt Hjärtas Fågel” fra deres duoskive samme år.

Boksen er en flot dokumentation af de to svenskeres samarbejde, som tit førte dem til Danmark. Også som solister har de afviklet hundredvis af optrædener i Danmark.

Måske selve hovedværket

”Olympiske Nätter” er en flot gravsten over Wiehe-Afzelius-samarbejdet og klasser over ”Björn Afzelius & Mikael Wiehe 1993 – Malmöinspilningarna”, en unødvendig udgivelse fra 2004.

Den røg dog på salgslisterne og kan være den indirekte årsag til, at man denne gang gravede dybt i arkiverne og virkelig får dokumenteret duoens kunst på bedste vis.

Som Mikael Wiehe skriver i teksthæftet, har han siden Afzelius’ død tænkt over, om duo-konstellationen, som blev betegnet som et fritidsband, måske var selve hovedværket, mens de tos solokarrierer var hobbymusikken.