Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 af 6
Artiklens emner:

Anmeldelse: Mary Gauthier: Genesis (The Early Years)

Er man til americana-sanger og sangskriver Lucinda Williams, bør man også lytte til Mary Gauthier. Hun befinder sig på samme hylde og beskriver selv stilen rammende som “country noir“.

Mary Gauthier:

Genesis (The Early Years)

Proper Records/Kick Music

En inderlig, indtrængende stemme beder om lytterens opmærksomhed, og man bliver ikke skuffet, når den opfindsomme historiefortæller folder sig ud.

Smukke ordbilleder med mening ledsaget af stemningsfuld musik, som bare udbygger historiens pointe.

I 2005 udsendte hun “Mercy Now“ og sidste år “Between Daylight And Dark“. Nu foreligger en opsamlings-cd med fokus på hendes tre første udspil suppleret med to live-numre, “Genesis (The Early Years)“.

Bevægende
Og endnu en gang bevæges man af hendes musik og tekster.

Læs bare her:

Cheaters, liars, outlaws and fallen angels

Come looking for the grace from which they fell

They hold on to each other in the darkness

The morning light is hell at the Camelot Hotel.

Undervejs kan der også lige mærkes lidt indflydelse fra Neil Young, så sangen får det der ubeskrivelige ekstra drive, som han er så kendt for. En ekstra insisteren på at presse musikken igennem.

Enorm livserfaring
Den 46-årige Mary Gauthier har en enorm livserfaring med en tung bagage af nederlag og svigt, men også overraskende opture.

Ved fødslen blev hun opgivet af sin mor og endte i en plejefamilie. Herfra stak hun af som 15-årig i sine plejeforældres bil. Siden stofmisbruger i flere år og fejrede bl.a. sin 18 års fødselsdag i fængsel.

Langsomt dæmrede det dog for hende, og hun arbejdede sig op fra at være opvasker til at drive sin egen restaurant. Den solgte hun for at finansiere sin anden solo-cd “Drag Queens In Limousines“.

På titelnummeret tager hun fat på sit eget liv:

I stole mam's car on a Sunday and left home for good.

Moved in with my friends in the city, in the bad neighborhood.

Med et sådant liv er der masse af historier at trække på, og dem serverer Mary Gauthier i et musikalsk krydsfelt mellem country, folk og rock. Tillige er opsamlingsalbummet spækket med oplysninger om numrene og kunstneren selv.

Mary Gauthier

  • Sanger og sangskriver
  • Født i marts 1962 i New Orleans, Louisiana, USA

Udgivelser:

  • Dixie Kitchen (1997)
  • Drag Queens in Limousines (1999)
  • Filth & Fire (2002)
  • Mercy Now (2005)
  • Between Daylight and Dark (2007)
    Hjemmeside:www.marygauthier.com

Anmeldelse: M. Ward: Hold Time

11-03-2009: Den talentfulde amerikanske sanger, sangskriver og guitarist giver på nyt album sit bud på den 50 år gamle klassiker ”Rave On”.

Læs artikel

Anmeldelse: Bon Iver: Bon Iver

27-06-2011: Justin Vernon alias Bon Iver forsøger med nyt album at finde vejen videre fra den succesfulde debut. Det står hurtigt klart, at han kun er et menneske. Læs artikel

Anmeldelse: Gillian Welch (Det Kongelige Teater, Gamle Scene)

05-11-2011: Amerikanske Gillian Welch gav sammen med David Rawlings en lektion på Det Kgl. Teater. Læs artikel

Anmeldelse: Fleet Foxes: Helplessness Blues

05-05-2011: De elskelige neo-hippier i Fleet Foxes er ikke blevet afsporet af den hysteriske globale anerkendelse. Gruppens forsinkede andet album er glimrende og låner lidt sær dansk magi som ingrediens. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...