Martin Hall: Hospital Cafeterias

Martin Hall

Hospital Cafeterias

Panoptikon/A:larm

Der er langt fra den humoristiske smagsdommer Martin Hall til den kompromisløse kunstner Martin Hall, der netop har udgivet albummet ”Hospital Cafeterias”.

Albummets svært tilgængelige forløb præsenteres i et dystert univers, som næppe finder vej til den bedste sendetid på DR, hvor Martin Hall sidste år fik sit folkelige gennembrud som dommer i Talent 2008.

Reaktion på opmærksomheden

”Hospital Cafeterias” virker først og fremmest som en reaktion på den store opmærksomhed, som fulgte med tjansen som smagsdommer. Efter at have fungeret som underholdning ved aftenkaffen fredag efter fredag er det, som om den tidligere punkmusiker Martin Hall har følt behov for at vise, hvor han kommer fra.

Nye benspænd

Det aktuelle album er i hvert fald en svært tilgængelig affære, selv i forhold til kapitler i Martin Halls egen musikalske historie.

Hans forrige soloudgivelse – det vellykkede popalbum ”Facsimile” (2006) - er ren hitparade i forhold til disse nye benspænd.

Sfærisk electronica

Desværre fører alt for få af de nye kringlede veje nogen steder hen.

Martin Hall går fornuftigt nok uden om de det forudsigelige, men glemmer desværre den gode sang undervejs.

Vi får lidt sfærisk electronica, som blødes op af behagelige strygere, men sammenhængende bliver det aldrig. Det kan skam lyde helt godt. Men kun som løsrevne lydbidder, sjældent som egentlige sange. Kun med mezzosopran Andrea Pellegrini redder Martin Hall forestillingen fra katastrofe.

Listen over prominente samarbejdspartnere er i det hele taget lang, men end ikke Else Marie Pade, Mikkel Meyer og Knud Odde formår at gøre albummet vedkommende.