Magtens Korridorer: Milan Allé

Magtens Korridorer:

Milan Allé

Universal Music

Udkommer i dag

Man må give medlemmerne af Magtens Korridorer den kredit, at de forsøger sig med danske sange i en tid, da mange rockbands herhjemme foretrækker engelske gloser.

Problemet er bare, at det populære rockband på det nye album, ”Milan Allé”, ikke virker specielt dygtigt til at vende og dreje ordstrømmen, så der opstår poesi og sproglige overraskelser - eller i det mindste et blikfangs-nummer som ”Lorteparforhold”, der i sin tid gjorde, at mange kom på sporet af Magtens Korridorer.

På det nye albums sidste nummer, ”Lyset Over Nørrebro”, hvor der i arrangement og produktion slås en højtidelig Doors-agtig tone an, virker det, som om man har måttet vælge den letteste løsning i kampen om at tegne et lille socialrealistisk billede af en bydel:

»To og to bliver aldrig fem, vejen ned er altid nem, hvor går hele verden hen, hvor går man hen, når man går hjem?«

Sproglig afmagt

Det virker ikke på papir, vel, og det bliver nærmest grinagtigt, når ordene bliver mere råbt end sunget af sanger Johan Olsen. For når man råber højt, må man have noget at give videre. Ellers skal man tie stille - eller synge på engelsk, så ingen opdager den sproglige afmagt.

Under alle omstændigheder burde Universal Music - der udgiver gruppens plader og er landets toneangivende pladeselskab - have sendt gruppemedlemmerne derhen, hvor de kunne have genopfundet teksterne. Alternativt kunne bandet have hentet poetisk hjælp ude i byen. Det er jo - med held - set før i dansk og international musik.

I stedet sendte pladeselskabet Magtens Korridorer af sted til Malmø med de færdigskrevne sange for at indspille det nye album med den svenske producer Per Sunding. Svenskeren har tidligere lavet plader for svenske The Cardigans og danske Sort Sol, og det tiltalte de fem, danske gæster.

Resultatet af det dansk-svenske samarbejde er blevet en plade, som udstiller en gruppe, der har ønsket at træde ud af garagen, og som har turdet opsøge forskelligartede og nuancerede arrangementer - og som en gang imellem er endt med udtryk, der kan betegnes som tyveri.

I hvert fald lyder ”Klar Besked” flere gange mest som noget fra den Sundings-producerede The Cardigans-plade ”Long Gone Before Daylight”, mens ”Engle” virker inspireret af den svenske producers Sort Sol-plade ”Snakecharmer”.

Det gamle spøgelse

Andre steder dukker det gode, gamle spøgelse, Gasolin', op.

Det har på grund af Johan Olsens Kim Larsen-lignende sangforedrag og arrangementernes opbygning altid huseret i bandet, og spøgelset viser sig igen flere gange, bl.a. på ”Sidste Omgang” og titelnummeret, mens ”Blå Løgne” kunne forklares som Magtens Korridorers fordanskning af britpopgruppen Blurs iørefaldende raserianfald ”Song 2”.

Med andre ord har rejsen over sundet uden tvivl gjort, at Magtens Korridorer har fået en mere varieret og poppet lyd. Men hvis man ser bort fra Olsen-brølet, får man med den nye plade mindre af den gruppe, der med de første plader har formået at få en pæn stor fanskare herhjemme.