Artiklens emner:

Nyt rockalbum vil chokere

<p> Populær amerikansk rockduo lover, at kommende album bliver noget helt andet end debuten. </p>

MGMT har haft stor succes med debutalbummet "Oracular Spectacular", der udkom i 2007 med bl.a. de store singlehits "Time To Pretend" og "Kids".

Nu fortæller duoen fra Brooklyn, New York, at de er klar med et nyt album.

"Congratulations" udkommer efter planen midt i april.

Mere oprigtigt

Andrew VanWyngarden og Ben Goldwasser har arbejdet på pladen i Malibu og New York.

Den er produceret af Spacemen 3-medlem Peter "Sonic Boom" Kember, mens Dave Fridmann har mikset pladen.

Andrew VanWyngarden siger i et interview med musikmagasinet Spin, at det nye album er mere oprigtigt end debuten.

"(Pladen, red.) vil afgjort chokere folk. Vi ser bort fra enhver form for ironi, som var til stede på den første plade, og "Congratulations" virker tro over for, hvad vi i virkeligheden er," udtaler han.

Synger om Lady Gaga

Der er et nummer på pladen, som handler om Lady Gaga - det hedder "Lady Dada's Nightmare".

Et andet nummer, "Brian Eno", er efter sigende en vampyrrockpunksang om at finde Brian Eno, der har produceret musik for Talking Heads, U2 og David Bowie.

Andrew VanWyngarden fortæller også, at "It's Working" er som at "surfe på ecstasy".

Anmeldelse: MGMT (Vega)

06-12-2010: Brooklyn-bandet MGMT blev mødt af pigehvin fra første sekund, og gav igen med psykedelisk spacerock. Læs artikel

Nyhed: Alternativ rock hitter i USA

20-05-2010: Både The Dead Weather og The National opnår flotte hitlisteplaceringer. De kan dog ikke slå en knægt med pandehår.

Læs artikel

Nyhed: Rumour-drenge er fremtidens stjerner

18-01-2010: Fire gutter fra provinsen er godt på vej mod at blive blandt de hotteste navne på den danske kendisscene. Faktisk er de det allerede. Det mener eventmanager Peter Bindner fra PR Action om gutterne fra The Rumour Said Fire. Læs artikel

Nyhed: Succestrio bor stadig hjemme

17-01-2010: Debutalbummet med The Xx bliver udråbt til et af tidens allerbedste. Trioen forsøger at lade være med at gå alt for meget op i, hvad der bliver sagt og skrevet. Læs artikel

Nyhed: Navne på P3-nominerede afsløret

04-01-2010: Danmarks Radios P3 afslørede i dag, hvem de nominerede er til årets P3 Guld-prisuddeling, der finder sted den 15. januar.

Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...