Anmeldelse: M. Ward: Hold Time

M. Ward:

Hold Time

4AD/Playground Music

Talentfulde og arbejdsomme sangskrivere som Conor Oberst, også kendt som Bright Eyes, Sufjan Stevens og M. Ward er ikke bange for at opsøge gammeldags rock and roll, country og folk.

Derfor er disse dygtige spillemænd på en eller anden måde også meget hurtigt kommet til at fremstå som ældre og erfarne musikalske mandfolk. Selv om de er henholdsvis 29, 33 og 35 år.

Den ældste af slagsen, M. Ward, holder fast i fortiden på sit nye album, hvor han - en i øvrigt politisk bevidst musikant - sender en varm, venlig hilsen til selve hjertet i popmusikken: At en sang skal underholde og kunne blive hængende alene ved hjælp af de musikalske effekter.

Underspiller

Hans trick - på godt og ondt - er dog at gøre det i produktioner, der på en eller måde underspiller poppens mest tonseragtige attitude. Derfor kan sangene umiddelbart godt forveksles med indadvendt indierock.

Men nej, det er de altså ikke.

”To Save Me” er med sine vokalharmonier en oprigtig hilsen til bl.a. Brian Wilson og Beach Boys, mens ”One Hundred Million Years” skænker den oprindelige primitive countrymusik en tanke med hovedpersonen som eneste aktør.

Coverversionen af Sonny Wests 50 år gamle ”Rave On” – den som danske Delta Cross Band i sin tid kopierede og hittede med – har både en let genkendelighed over sig og et kunstnerisk touch, der understreger, at M Ward ikke er bange for at gøre en klassiker til sin – i den gode musiks tjeneste.

Sponsoreret af Gibson

Et af albummets allermest melodiøse øjeblikke er ”Fisher Of Men”, der får ekstra dybde i fortællingen ved hjælp af Wards her let rustne stemme, og som har en smuk enkelhed over sit arrangement, der lyses op af en skarp rock and roll-guitar og drømmende strygere.

Til tider, må jeg indrømme, kommer numrene, bl.a. en duet med Lucinda Williams, dog til at virke en anelse for uforløste og ujævne, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at M. Ward helt bevidst har sløret sanges udadvendthed for at slippe for at blive for populær.

I den forbindelse er det måske værd at gøre opmærksom på, at M. Ward i cd’ens booklet er så venlig at oplyse, at han er sponsoreret af Gibson Guitars. Hvor meget han får ud at dette sponsorat, får man dog ikke at vide.

Men man kan i hvert fald konstatere, at det ikke kun er U2, hvis kommende turné er sponsoreret af Blackberry, der indgår alliancer med forretningslivet.

Og som tør skilte med det.