Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Lenny Kravitz: Black and White America | musik.guide.dk

Lenny Kravitz: Black and White America

Det nye album med Lenny Kravitz har afgjort underholdningsværdi. Men det er svært at få øje på den helt store originalitet i musikken og teksterne.

Funk/rock

Lenny Kravitz: Black and White America

Atlantic/Warner Music

Udkommer på mandag

Lige siden gennembruddet i 1989 med albummet ”Let Love Rule” har Lenny Kravitz fremstået som en habil tyveknægt udi kunsten at stjæle med arme og ben fra stilarter og berømte kolleger.

På et fundament af rock, soul, funk og psykedelisk musik var han især fra 1989 til 2001 leveringsdygtig i en række af hits, som også sikrede ham succes med albumudgivelserne. Med de seneste par album har det dog knebet med for alvor at opnå kommerciel gennemslagskraft.

Tekstmæssigt har amerikaneren heller aldrig hørt til de mest originale. Hans tekster har mange gange virket klichéprægede - og som om de skulle underbygge billedet af Lenny Kravitz som en cool fyr med hjertet på rette sted.

Alt muligt andet

Det nye opus, der er for gavmild med sangene (16 stk.), ændrer ikke billedet af Lenny Kravitz. Han kan godt finde ud af at kreere iørefaldende musik. Men han har utroligt svært ved ikke at komme til at lyde som alt muligt andet, som var endnu bedre.

Rock'n'roll-sagen ”Everything” lyder som en venlig hilsen til The Rolling Stones i første halvdel af 1970'erne, mens ”Rock Star City Life” og ”Stand” lyder, som om Kravitz har dyrket den radiovenlige rock, som bl.a. The J. Geils Band og The Cars var eksponenter for i 1980'erne. ”Superlove” er i stedet præget af 1980'ernes mest bløde funk, mens ”Liquid Jesus” er et temmelig forgæves forsøg på at genopfinde sig selv som soulikonet Marvin Gaye.

Langt bedre er den enkle funky ”Life Ain't Ever Been Better Than It Is Now” og den vuggende dancehall-farvede ”Boogie Drop” med veloplagte gæsteoptrædener af DJ Military og Jay-Z.

Sort og hvidt

Som albumtitlen mere end antyder, vil Lenny Kravitz godt forholde sig til, hvordan det sorte og hvide USA spiller sammen. Det er prisværdigt og giver god mening, da Kravitz er barn af en sort mor og en jødisk far fra Rusland.

Problemet er, at sangeren med sine ord ikke rigtigt kan løfte ambitionerne op til interessante budskaber og fortællinger. Det ender ofte med snedkerlyrik - det afgørende er, at enderne passer sammen:

»Martin Luther King/he had a vision/and that's a fact/he died so we could see/that was his mission.«

Anmeldelse af Lars Lilholt - Amulet

02-10-2015: Som sanger imponerer Lars Lilholt ikke. Hans tekster har til gengæld kvalitet. Læs artikel

Anmeldelse af Jack Savoretti - Written In Scars

18-09-2015: Det så ud til, at Jack Savoretti ville ende som et parkeret rockhåb. Men med ”Written In Scars” har han fået medvind. Læs artikel

Anmeldelse af Prince - Art Official Age og Plectrumelectrum

29-09-2014: Den 56-årige amerikanske ener Prince er gavmild med to album på en gang. Bedst er han uden en fast bagtrop af kvindelige musikere. Læs artikel

Anmeldelse af Sia - 1000 Forms of Fear

30-07-2014: Sia Furler prøver at gemme sig for berømmelsen. Veteranen Chrissie Hynde flirter på ny med rampelyset. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...