Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Lars H.U.G - 10 sekunders stilhed | musik.guide.dk

Anmeldelse af Lars H.U.G - 10 sekunders stilhed

Lars H.U.G. er på prægtig comeback-kurs. Så spænder han ben for sig selv.

ROCK/POP
LARS H.U.G.
10 SEKUNDERS STILHED
Sony Music

B971683150Z.1_20141102183059_000+GRAGR6BJ.1-0.jpg

Lars H.U.G. udgav to af de mest banebrydende album i dansk rock med bandet Kliché i 1980-82. Han indfangede dernæst en klaustrofobisk firser-atmosfære på den fremragende ”City Slang”. Så reddede han dansksproget pop med tre unikke album i perioden 1987-92. Han charmede tilforladeligt og henkastet på den melodisk vandtætte og engelsksprogede ”Kiss & Hug from a Happy Boy” (1996). Og der gik for første gang lidt skår i renomméet med den mainstream-lunkne ”Save Me From This Rock’n’Roll” (2003).

Lars H.U.G. er en af landets mest kompromisløse musikalske kunstnere, så det gav mening, at han trak studie-stikket, da inspirationen var aftagende. Det blev til en album-pause på 11 år! »Man kan ikke bare forsvinde i glemslens tåger«

Det virker næsten utilgiveligt, når man hører ”10 sekunders stilhed”, der relancerer sangeren på dansk, for den 61-årige H.U.G. besidder stadig et vitalt og vidunderligt pop-instinkt. Loyale H.U.G.-tilbedere kan forvente at blive sendt i knæ, når konge-crooneren tilsyneladende ubesværet letter med vægtløse og sommerbløde vibrationer i ”Elsk dig selv”. Sangen byder på storslået passionspop med sød bismag af orkestreret tresser-pop og en vidunderlig excentrisk tekst, der eksponerer ubalancen mellem evindeligt parforholds-kludder og livets flygtighed. »Vi mødtes tit nu kun i drømme/som totem-dyr i mareridtets mørke strømme.« Sikke linjer!

Ny ventesal

Vi taler klassisk H.U.G., hvor to ekstreme fronter støder sammen: Smægtende romantiske forhåbninger ramler ind i dødsmærket fortabelse. Det slår jævnligt ud i torden og lynild fra de stormfulde højder, som i titelnummeret. Det er lidenskabelig og spirituel pop, mens ”En skønne dag” er eksistentialisme sat på sød melodi. Men hvor H.U.G. engang – via Søren Ulrik Thomsens digte – skildrede en ensom venten på nogen, konstaterer han nu, at »vi venter stadig«, og denne gang er det med blikket på evighed og håb om forløsning: »En skønne dag/når billedet står så skarpt at vi kan se at/stjernerne forener sig«.

H.U.G. foretager et brat stilskift med ”Sugar Handyman”, der succesfyldt forener Kim Larsen-fløjtende folkelighed med vink til Anne Linnet og et slager-lignende refræn med melodisk tyngde. Den krukkede og krævende H.U.G.-orm slanger sig sikkert i mål, men så blotter han gifttænderne. Nu skal der laves kunst. Respekt for det, men de tre eksperimenterende afstikkere på albummets sidste halvdel er en kende mere anstrengende end rigtig vedkommende. ”New York” er nogenlunde, i hvert fald indtil H.U.G. hamrer speederen i bund i et abrupt spring til hiphoppet flip-jazz med radbrækkede trut-toner. ”Den sidste tid” er rodet, og ”Ovartaci” bugner af psykedelisk-voluminøs (over)produktion, uden at puslespillet rigtig falder på plads.

Gå mod lyset

Men netop som man tror, at sangeren er forsvundet i avantgarde-plumrede vande, dukker han op til overfladen med fornemme finalenumre. Den sensuelt tilbageholdte og afvæbnende ”Verden går sin gang” ledsages af stryger-vaklen, der klinger af undergangsunderholdning på et krængende ”Titanic”. Og med balladen ”Altid lys” lover H.U.G. os, at sommer og lys altid vender tilbage. Det tipper mod det banale. Men det er jo legenden Lars H.U.G. ved mikrofonen, så de fleste af os søger trygt mod lyset fra hans forsølvede røst: Mesteren er tilbage!

Anmeldelse af Florence and The Machine - How Big, How Blue, How Beautiful

31-05-2015: Florence Welch og Major Lazer gør god reklame for sommerens festivaloptrædener. Læs artikel

Anmeldelse af Kate Bush - Eventim Apollo i London

21-09-2014: Et musikeventyr: Den 56-årige britiske rock- og popstjerne Kate Bush er med en lang række af udsolgte koncerter i London i fuld gang med at give sin unikke karriere en fascinerende ny dimension. Læs artikel

Anmeldelse af Ginman/Eivør - The Color of Dark

15-09-2014: Filmisk drama med Ginman/Eivør, negle-bidende alvor med The White Album og optræk til voksenadfærd fra Joey Moe. Læs artikel

Anmeldelse af Cody - Windshield

17-02-2014: Cody træder i karakter. Dyhr træder vande. Navneløs træder ud i rampelyset. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...