Artiklens emner:

Afdød stjerne indtager biograferne

<p> Han opnåede kultstatus, efter han begik selvmord i sin garage, og nu bliver han foreviget på film. </p>

Instruktøren Oren Moverman, som har instrueret det Oscar-nominerede drama ”The Messenger”, forhandler ifølge nyhedsbureauet Reuters med Universal Pictures om at filmatisere et manuskript om den afdøde Nirvana-forsanger, Kurt Cobain.

Forhandlingerne går indtil videre under navnet ”Kurt Cobain-projektet”, og manuskriptforfatteren David Benioff påbegyndte allerede projektet i 2007.

Benioff fik dengang førstehåndsinformation fra Cobains gamle venner i byerne Aberdeen og Seattle, og det dannede grundlag for manuskriptet, som han senere præsenterede for Universal Pictures.

Bygger på biografi fra 2001

Materialet til filmen om musiklegendens liv, karriere og selvmord i 1994 vil desuden bygge på Charles R. Cross’ biografi ”Heavier than heaven - en biografi om Kurt Cobain” fra 2001.

Universal Pictures har længe ønsket at lave en film om Nirvana-forsangeren, der af mange betragtes som musikkens "redningsmand" i 1990'erne, og har allerede for år tilbage købt rettighederne til at filmatisere både Cobains og hans enke Courtney Loves liv og karriere.

Instruktøren og manuskriptforfatteren Gus Van Sant lavede i 2005 desuden det fiktive rock’n’roll-drama ”Last Days”, som fokuserer på Cobains sidste dage som narkoman.

Elektriker fandt liget

En elektriker fandt den 8. april 1994 Cobain død i sit hjem ved Lake Washington og fandt ved siden af liget et selvmordsbrev adresseret til stjernens fiktive barndomsven ”Boddah”.

”Jeg har ikke følt glæde ved at lytte til eller skrive musik - i alt for mange år,” havde den afdøde grunge-stjerne bl.a. skrevet i sit selvmordsbrev.

Obduktionen afslørede, at han havde en farlig høj koncentration af heroin og valium i sin krop og havde ligget død i sit hjem i flere dage.

Retsmedicinerne vurderede på baggrund af obduktionen, at han var død den 5. april.

Anmeldelse: John Lennon: Signature Box (Bokssæt)

07-10-2010: Den 9. oktober ville John Lennon være fyldt 70 år. Nyt bokssæt manifesterer hans store værdi. Læs artikel

Anmeldelse: The Smiths: Complete

03-12-2011: Rock/pop: The Smiths udgav med stor succes album og singler i et hæsblæsende tempo i 1980'erne og gik så i opløsning. Men musikken virker stadig utroligt stærk. Nyt stort bokssæt gemmer på både lp'er, cd'er og vinylsingler. Læs artikel

Anmeldelse: Nirvana: Nevermind, 20th

26-09-2011: Jubilæums-udgivelse: Det var i 1991, at rocktrioen Nirvana udgav mesterværket ”Nevermind”. 20-året markeres med en udgivelse, der kommer godt omkring det tidløse album. Læs artikel

Nyhed: R.E.M. går i opløsning

21-09-2011: Efter 31 år er "festen slut" for det amerikanske rockband med de mange hits. Læs artikel

Nyhed: John Lennons breve udgives i bog

09-05-2011: Den første samling af John Lennons breve kommer i efteråret som bog. Brevene bliver trykt, som de er skrevet. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...