Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse: John Hiatt & Lyle Lovett (Det.. | musik.guide.dk

Anmeldelse: John Hiatt & Lyle Lovett (Det kongelige Teater)

<p> John Hiatt og Lyle Lovett levede til fulde op til forventningerne fredag aften. </p>

Det Kongelige Teater, Gamle Scene:

John Hiatt og Lyle Lovett.

Fredag aften

To mænd og deres guitarer, ikke videre. Sådan var scenen sat til Lyle Lovett og John Hiatt, der har bragt deres fælles turné til Europa efter i et par år at have optrådt i USA – ind i mellem andre arrangementer.

Deres show (hvis man kan kalde det det) lignede sig selv fra da jeg hørte dem sidst i New York, om end musikken nok fyldte lidt mere denne aften. De havde, vel i en anerkendelse af en vis sprogbarriere i forhold til deres lavmælte humor, skruet lidt for den del af deres optræden, der består af vittig ping pong de to imellem.

Det gjorde ikke noget, så blev der mere tid til musik.

Et højdepunkt

Det er for meget sagt, at de spiller sammen.

Det gjorde de på Lyle Lovetts Cowboy Man og i endnu højere grad på "My Baby Don’t Tolerate", et højdepunkt også denne aften, men ellers går det mest på skift; den ene spiller, og den anden ser beundrende til – mest Hiatt. Som da Lovett gav en intens udgave af If I were the man you wanted.

”Det er en god sang,” sagde en tydelig fascineret John Hiatt bagefter, og slog så selv en anden stemning an med "Memphis in the meantime". Det var i det hele taget dynamikken i koncerten; livet er ganske kompliceret, synger Lovett.

Sandt nok, svarer Hiatt, men vi kan jo lige så godt spille lidt rock’n roll, når vi nu er her.

Den største stemme

Ingen tvivl om, at Lyle Lovett har den største stemme og er den mest sofistikerede af de af de to med sin drilske, elegante, spændstigt postmoderne fortolkning af country-traditionen.

Det blev måske især tydeligt, da de to rundede koncertens officielle del af med Ain’t no more cane, den texanske fængselssang, som i de senere år har været en fast del af Lovetts live-repertoire.

Det er Lovett, der er den nybrydende kunstner.

Men det er John Hiatt, der er musikanten, og de to klæder hinanden glimrende.

De burde spille noget mere rock på Gamle Scene.

I hvert fald den slags rock, vi blev vidne til fredag aften. Det var i orden, det var ligefrem intenst, og da Lyle Lovett til slut gav den obligatoriske "Closing Time", var der ikke et øje tørt.

Kom snart igen.

Anmeldelse: Sanne Salomonsen (Portalen i Greve)

30-01-2010: Sanne er musikkens bud på en kvindelig Peter Pan. Hun nægter at blive voksen - publikum elsker hende.

Læs artikel

Anmeldelse af Tenacious D i Tap 1

14-08-2013: Rockkomik: Tenacious D med spradebassen Jack Black i spidsen blev hyldet af et tørstigt publikum i højt humør. Det meste af tiden kørte komikken på et alt for lavt blus. Læs artikel

Anmeldelse af Green Day på Refshaleøen

03-07-2013: Green Day vil ikke så meget andet end at underholde. Det gjorde bandet ret godt på Refshaleøen Læs artikel

Anmeldelse af Mumford & Sons i Falconer Salen

10-04-2013: Britiske Mumford & Sons har solgt millioner af plader med sin følelsesladede musik. Mandag aften overgav også 3.000 danskere sig til bandets folkrock. Helt uden revolution. Læs artikel

Anmeldelse: Frit valg på alle Costello-hylder

03-06-2012: Elvis Costello havde en god dag ved lykkehjulet i Aarhus, men publikum trak også nitter. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...