Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Kings Of Leon (KB Hallen, København)

<p> Amerikanske Kings Of Leon får fire stjerner for den gode, men noget rutineprægede præstation i KB Hallen. </p>

KB Hallen, København:

Kings Of Leon,

onsdag aften

Der er et stykke fra familiebandet Kings Of Leons helstøbte pladeprojekter til den gode, men samtidig metaltrætte og noget rutineprægede koncert, som de amerikanske djævlerockere spiste deres fans af med onsdag aften.

På det aktuelle succesalbum ”Only by the Night” og især forgængeren ”Because of the Times” fungerer Kings Of Leon fra Nashville, Tennessee som et uhyre driftsikkert band.

I København optrådte Kings Of Leon med stærkt varierende styrke. Ikke alle af bandets på én gang moderne og tilbageskuende rocksange nåede længere ud i salen end til de forreste rækker af inkarnede fans.

Effektivt anslag

Kings Of Leon åbnede ellers koncerten effektivt med den hårdtslående ”Crawl”, hvor Nathan Followill boksede løs på lilletrommen i bedste stramme Strokes-stil, og forsanger Caleb Followill afslørede en stemme, der var endnu hæsere end på pladeudgivelserne.

Det lød lovende, men i næste øjeblik virkede de tre præstesønner Nathan, Caleb og Jared Followill samt fætteren Matthew underligt fraværende, mens en række numre fra det seneste album blev liret af uden kommunikation med publikum. Det var maskinelt uden synlige tegn på spilleglæde.

Mangel på søvn

Caleb Followill, der flere gange undskyldte sig med jetlag og mangel på søvn, fik efterhånden styr på både sange og publikum, der jublede højlydt i takt til de seneste singlehits ”Sex On Fire” og ”Use Somebody”.

Selvom det er med disse nye numre, at Kings Of Leon dyrker den bredtfavnende stadionrock, der har løftet bandet op på hitlisternes øverste trin, fungerede det ældre materiale alligevel bedre i KB Hallen.

Beskidte højdepunkter

De populære singleudspil lød som pæne Coldplay-plagiater, når de blev spillet side om side med højdepunkterne fra den møgbeskidte forgænger ”Because of the Times”.

Med skrigeri på ”Charmer”, forvrænget vokal og beskidt basgang på ”My Party” og desperat vokal i det langsomt opbyggede ekstranummer ”Knocked Up” beviste Kings Of Leon trods alt, at hitlistesuccesen endnu ikke har slebet kanterne af rockmusikken.

Kings Of Leon

Nathan Followill, trommer

Caleb Followill, sang og rytmeguitar

Jared Followill, bas

Matthew Followill, leadguitar

Studiealbum

Youth and Young Manhood (2003)

Aha Shake Heartbreak (2005)

Because of the Times (2007)

Only by the Night (2008)

www.myspace.com/kingsofleon

Anmeldelse: Kings of Leon (Roskilde Festival)

04-07-2011: Publikum måtte vente længe på Kings of Leons' afgørende to hit. Koncerten blev noget af et antiklimaks på Roskilde Festivalen. Læs artikel

Anmeldelse: Kings Of Leon: Come Around Sundown

15-10-2010: Familieforetagendet Kings Of Leon formår ikke at overgå den succesrige forgænger. Hittene er svære at få øje på, og de gode ideer er en mangelvare. Læs artikel

Anmeldelse: Kings of Leon (Forum)

08-07-2009: 10.000 rockfans festede til Kings of Leons møgbeskidte denim-rock, der dog har fået munden vasket med sæbe i takt med det enorme gennembrud.

Læs artikel

Anmeldelse: Kings Of Leon: Only By The Night

22-09-2008: Kings Of Leons overbevisende indledning på "Only By The Night" kan ikke holdes hele vejen igennem.

Læs artikel

Anmeldelse: Mark Lanegan Band (Amager Bio)

18-03-2012: Hvor havde mørkemanden fra Seattle sit dygtigt larmende band fra? Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...