Kings of Convenience (Train, Århus)

Train, Århus:

Kings of Convenience

Mandag aften

__

Kings of Convenience

Declaration of Dependence

EMI Music

Erlend Øye er ikke ligefrem prototypen på en rockstjerne. Den ranglede nordmand smyger sig omkring på scenen med tykke brilleglas og bordeauxrøde fløjlsbukser, men er alligevel sejere end alverdens heavysangere til sammen.

Få kan nemlig få musikken til at svinge som Erlend Øye, der sammen med kollegaen Eirik Glambek Bøe besøgte Train for at præsentere det nye album "Declaration of Dependence". Et album, der fungerer som en fremragende tilbavenden den akustiske vellyd, der prægede debutalbummet med den sigende titel "Quit is the New Loud" (2001).

Erlend Øye har gennem de seneste år fået succes med det dansevenlige rockorkester The Whitest Boy Alive, der har givet en række velbesøgte koncerter i Danmark, men i Kings of Convenience gælder det de akustiske toner.

Det skulle gå stille for sig på Train mandag aften, det var vi på forhånd advaret om. Allerede i sidste uge meddelte spillestedets ledelse, at baren ville være lukket under koncerten med Kings of Convenience, da Erlend Øye fandt de klirrende glad og brummende dankort-automater uforenelige med musikkens sarte udtryk.

Flere ønsker

På selve aftenen havde den bebrillede sanger, guitarist og pianist flere ønsker til afviklingen af arrangementet. Fotografer blev bedt om vente med at tage billeder til en halv time inde i koncerten, så den værste nervøsitet havde lagt sig, og kort inde i seancen bad han teknikere om at dæmpe det generende scenelys.

Ukrukket multitalent

Erlend Øyes opførsel virkede umiddelbart krukket, men få strofer inde i åbningsnummeret ”24-25”, der også fungerer som anslag på duoens aktuelle og aldeles fremragende, tredje udspil ”Declaration og Dependence”, gav alle kravene mening. Her var ingen blitzlys eller bøvede tilråb, blot skønsang fra Øye og Bøe, der flettede deres stemmer sammen og på magisk vis fik deres akustiske guitarer til at lyde som om, at de havde et halt band bag sig. Hvad gør man, når man ikke har en trommeslager om bord? Man banker lidt på guitarens runde krop, får publikum til at knipse i takt til musikken og stoler på, at sangene er stærke nok til at flyde oven på i det afpillede lydbillede.

Norsk moonwalk

Intet var nærheden af at synke for Kings of Convenience mandag aften. Dertil var sangene alt for gode. Det nåede aldrig at blive kedeligt, før Erlend Øye pludselig lagde guitaren fra sig og satte sig til rette ved klaveret eller brillerede med en norsk version af Michael Jacksons moonwalk.

Akustisk assistance

En halv time inde i koncerten fik Øye og Bøe assistance af en bassist og en violinist, og det klædte lidt mere funky indslag som eksempelvis ”I’d Rather Dance With You”, som duoen fik et mindre hit med for fem år siden.

Da valgte Erlend Øye så at lade akustiske guitarer være akustiske guitarer. Han greb mikrofonen, sprang ned i salen og sang med sit ivrige publikum.

Se, det er rock’n’roll.