Kim Wilde (Værket, Randers)

Værket, Randers;

Kim Wilde

Lørdag aften

Kim Wilde kom i strid modvind på scenen i Randers lørdag aften. Ikke fordi publikums modtagelse på nogen måde var kølig; de mest dedikerede fans skreg sig hæse til tonerne af næsten 30 år gamle hits som ”Cambodia” og ”Kids in America”. Modvinden skyldtes istedet den vindmaskine, som i bedste 1980’er-stil gav den tidligere popstjerne blafren i håret gennem hele koncerten.

Vindmaskinen fungerede som symbol på den oplagte, men samtidig noget magelige optræden, som Kim Wilde besøgte Randers med for første gang i 27 år. Hun behøvede ikke at røre en finger for at få håret til at sidde rigtigt, og hun behøvede faktisk heller ikke at gøre ret meget andet.

Kim Wilde niece løftede en stor del af vokalarbejdet, og indhyllet i læder lagde sangerens rockorkester så solid bund i musikken, at hovedpersonen mageligt kunne bevæge sig fra hit til uden at anstrenge sig særlig meget.

Ja, ind imellem rockede bandet så voldsomt, at den luftige 1980’er-lyd aldrig kom frem. Det var Kim Wildes største problem lørdag aften; hvis hendes genoptagne turnévirksomhed på nogen måde skal give mening, skal hendes optræden fungere som en nostalgisk rejse gennem åriet, da sangeren hittede med alt fra ”Kids in America” (1981) og ”Love Blonde” (1983) til ”Hey Mr. Heartache” (1988).

Som frontfigur i et traditionelt rockorkester bliver Kim Wilde overhalet indenom af tusindvis af nyere bands.

Larmende fortolkninger

Med omkring et halvt hundrede singleudgivelser kunne Kim Wilde have fortsat i timevis med sit eget materiale. Alligevel følte sangeren trang til at slagte andre kunstneres succesfulde pophits med skrig og larm i den hensynsløse rockmaskine.

Erasures højspændte hit ”A Little Respect” slap med skrækken, mens Depeche Modes melankolske højdepunkt ”Enjoy The Silence” stadig ligger og ømmer sig på en beværtning i Randers efter de mange tæv fra den onde bassist i læderskørterne.

Jo, den gode melodi fik da lov at skinne igennem larmen, men de elektroniske finesser, som for snart 20 år siden løftede Depeche Modes tidløse album ”Violator” op blandt pophistoriens bedste udspil, blev her tromlet ned af en række bevidstløse musikere med hang til nemme løsninger. Et umotiveret og ganske unødvendigt træk.