Kim Larsen & Kjukken (Store Vega)

Store Vega, København:

Kim Larsen & Kjukken,

tirsdag aften

Der var lagt op til en festlig, effektiv afslutning for Kim Larsen og co. efter en turné med en lang række udsolgte huse.

I stedet blev det til en hverdagsaften, der havde sine små momenter og nostalgiske glimt, men som samlet set fremstod for rutinepræget, og hvor jeg under især det elektriske rocksæt havde svært ved at se den store fantasi folde sig ud og synergi opstå mellem hovedperson og de tre holdspillere.

Der var strøm på hele showet, der blev optaget til DR TV. Men der var et akustisk præg over første sæt, der bød på hygge og højtidelighed.

Den varme, dybe popsang ”De Fem Årstider” var en fin indledende manøvre fra K. Larsen - som han præsenterede sig selv - og snart bemærkede man, at skjorten meget sommerligt var knappet op nærmest ned til navlen. Og ikke noget med en smøg i kæften i tide eller utide, selv om landets mest populære solist har brugt en del af året til at tale om, at der herhjemme og i resten af verden burde være plads til både rygere og ikkerygere.

Herning all over

I stedet fik vi ”Guleroden” at gnaske i, fulgt af en rigtig Larsensk svada om, at Europa engang var en rejse i forskellige sprog, madvaner, tøjbutikker og mønter. I dag er der ingen forskel på landene. Eller som han sagde: »Herning all over«, hvorefter han gav os ”Om Mange År”, der vist nok handler mere om forandringer end forskelligheder.

Men sådan er det med nogle af Larsens sange. De har et standpunkt til de får et nyt undervejs, fordi det passer til sangens rytme og rim.

Så nogle gange gør man bedst i bare at nyde den store danske sangers unikke evner som formidler af ord frem for at stoppe op og lede efter den komplette mening eller den fuldendte fortælling.

Aldrig bange

63-årige Kim Larsen har da heller aldrig været bange for at tage fri fra sin sangskrivning og fortolke andres sange. Han er således aktuel med albummet ”Glemmebogen for børn”, der er fyldt med numre, der oprindeligt var tænkt til de yngste.

I koncertens første afdeling tog han fat på ”Oles Nye Autobil”, der blev ristet i et ganske råt arrangement. Men selv om hovedpersonen brugte sangen som anledning til at kritisere væksten i biler på vejene, vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, at en kunstner med så meget godt materiale – egne numre og coverversioner - giver sig i kast med netop den slags til en koncert efter de mindstes sengetid.

Så var der mere kunstnerisk idé i, at Larsen benyttede showet til at hylde digteren Frank Jæger. I det elektriske sæt leverede han ”Åh At Være En Høne”, det såkaldte Være-digtet, som Larsen tidligt i solokarrieren indspillede og udgav.

I Vega skulle ordene desværre proppes ned i et kluntet arrangement med en alt andet end poetisk guitarsolo af Karsten Skovgaard.

Bølgelængde med bossen

Han havde ellers virket på ganske god musikalsk bølgelængde med bossen i første afdeling. Men Skovgaards elektriske anstrengelser fremstod i flere af rocknumrene som effektfattige postulater, mens bassist Jesper Haugaard, der er yngste mand og medlem i Kjukken, lignede en professionel musiker med fast honorar. Med sit valg af popfrisure og smart tøj kunne han heller ikke undgå at vække en tanke om, at han stod og savnede mere moderne sange og yngre kolleger.

Bedste budskaber i anden time blev et nostalgitrip af Gasolin’-klassikeren ”Masser Af Succes” og en ligefrem version af solohittet ”Jutlandia”. Sidstnævnte fik størsteparten af tilhørerne til at rejse sig fra stolerækkerne. Det var første gang under koncerten, at det skete.