Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Keith Richards - Crosseyed Heart | musik.guide.dk

Hvem savner The Rolling Stones?

Stones-guitarist Keith Richards er i god form på sit første soloudspil siden 1992.

Rock
Keith Richards
Crosseyed Heart
Universal Music

Keith Richards begynder med titelsangen, en kortfattet fin omgang akustisk blues, og nummeret er indspillet, så man kan høre den 71-årige Rolling Stones-guitarists vejrtrækning. Der er stadig liv i en af de rockmusikere, der virkelig har forsøgt at leve op til myten om sex, stoffer og rock’n’roll.

»That’s all I got,« hører man Richards sige til sidst på ”Crosseyed Heart”. Men der er 15 numre på hans første regulære soloalbum siden 1992, og pladen er en ekskursion uden dikkedarer i forskellige genrer.

Lidt sexet kvindekor

På ”Amnesia” får man først en lille monolog fra manden selv, før han sammen med sine kammerater hopper om bord i en sang, der swinger charmerende, og ind fra højre kommer lidt sexet kvindekor, før stjernen kaster sig ud i en krasbørstig guitarsolo. Næste moment står mere skarpt skåret. Der er noget pop-appellerende over countrynummeret ”Robbed Blind”, reggaemusikken gynger af sted på ”Love Overdue”, mens folkrock spiller en rolle på den eftertænksomme ”Just A Gift”.

Det er ikke raketvidenskab, der bliver arbejdet med. Men Richards kender musikhistorien, sine egne styrker og begrænsninger, og så kan han næsten lyde som Bob Dylan på ”Goodnight Irene” med gospel-stil til sidst.

Norah Jones kigger forbi

Frem for alt virker han i rigtig god form med et hold dygtige spillemænd og korsangere omkring sig. Norah Jones kigger også forbi og synger med sin mest coole vokal duet med Richards på ”Illusion”. Hvem savner et nyt album med Rolling Stones, når Keith Richards gør det så godt?

Anmeldelse af David Gilmour - Rattle That Lock

18-09-2015: Der hersker god ro og orden på stemningsfyldt nyt album med David Gilmour. ”Rattle That Lock” og ”Today” pynter på en plade med få instrumentalnumre. Læs artikel

Anmeldelse af U2 - Songs of Innocence

10-09-2014: U2 forærer nyt album væk via iTunes. Musikken er god. Tilgængeligheden er dårlig. Læs artikel

Anmeldelse: Bruce Springsteen: Wrecking Ball

03-03-2012: Bruce Springsteens længe ventede 17. studie-album består af en ujævn omgang sange. Læs artikel

Nyhed: Keith Richards slog svensk journalist

11-11-2010: Der er stadig masser af rock and roll i Keith Richards, der tog en dårlig anmeldelse meget personligt. Læs artikel

Anmeldelse af David Bowie - Bowie At The Beeb

26-02-2016: Musikikonet David Bowie udgav et nyt album den 8. januar og døde to dage senere. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...