Kate Bush: Director's Cut - Collector's Edition

Kate Bush:

Director's Cut - Collector's Edition

Tre cd'er

Fish People/EMI Music

Det er en udbredt trend, at mere eller mindre berømte værker fra filminstruktører, forfattere og musikere bliver revitaliseret.

Der udkommer masser af ældre bøger i nye, såkaldt komplette udgaver eller nyoversættelser, og mange film, nye såvel som ældre, bliver på dvd og blu-ray udgivet i længere og efter sigende mere rigtige versioner.

Inden for musikken er det almindeligt, at albumklassikere med Bob Dylan, The Rolling Stones, The Beatles, Paul McCartney, John Lennon, David Bowie, Queen, Bruce Springsteen osv. får en teknologisk overhaling, der - paradoksalt nok - skal bringe musikken tilbage til det udtryk, som de berømte spillemænd stræbte efter at opnå.

Naturligvis handler alle disse genudgivelser også om pengestrøm og bundlinje for brancher, der er under pres fra piratkopieringer og illegale downloads samt alle mulige andre kulturtilbud.

I høj kurs

Derfor er rettighederne til værkerne generelt set i høj kurs hos udgiverselskaberne. Samtidig oplever man, at mange kunstnere kæmper indædt for at komme til at kontrollere, hvordan deres 45, 35 og 25 år gamle kunstneriske udtryk forvaltes.

Kate Bush er en af de musikere, der ser ud til at have fået en god aftale med sit mangeårige pladeselskab EMI Music. Om hun bestemmer det hele, er yderst tvivlsomt. Men den 52-årige britiske sangerinde har tydeligvis en del at skulle have sagt.

Et bevis på, at det forholder sig sådan, er den nye udgivelse, ”Director's Cut”, der sagtens kunne betragtes som et luksusprojekt.

Albummet indeholder 11 sange, som hun tidligere har udgivet på albummene ”The Sensual World” (1989) og ”The Red Shoes” (1993).

Kunstgrebet

Kunstgrebet er, at Kate Bush har sat sig for i større eller mindre grad at genskabe disse numre præget af pop, rock og folkemusik, så de træder frem i skikkelser, som hovedpersonen kan holde endnu mere af end sangene på de originale album, som man ganske interessant får med i købet, hvis man investerer i albumpakken ”Collector's Edition”. Så kan man selv sammenligne.

Et motiv for Kate Bush til at genopfinde de gamle numre er, at de oprindelige indspilninger var prægede af den digitale indspilningsteknologis børnesygdomme. Lyden blev på mange album i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne for hård og spids, og især trommer og synthesizere kunne blive anstrengende at lytte til.

Med vor tids endnu mere moderne lydteknologi har det været muligt at gøre oplevelsen af instrumenterne og arrangementerne rundere og fyldigere - og mere sammenhængende. På den måde giver den nye oplevelse rigtig god mening.

Unikke stemme

Kate Bush synger med sin fortsat aldeles unikke stemme en anelse dybere end på de oprindelige numre. Mere opsigtsvækkende er det egentlig, at sangerinden på numre som ”The Song Of Solomon” og ”Lily” bestemt ikke lyder, som om hun i en ældre udgave har mistet ambitioner eller temperament.

Hun slår gnister

Hun slår med sit sangforedrag gnister, og selv om hun er blevet gift, er blevet mor og for mange år siden har valgt en vej uden for rampelyset, er hun stadig en usædvanlig unik og sensuel skikkelse i populærmusikken.

Hun er også en tålmodig sjæl. Da hun i sin tid indspillede sangen ”The Sensual World”, ville hun godt have haft et stykke fra James Joyces ”Ulysses” med i sangteksten. Dengang fik hun et nej. Denne gang er det lykkedes, og dermed får sangen, som nu hedder ”Flower Of The Mountain”, en ny identitet.

Eller en dybere mening for nu at stjæle direkte fra titlen til et af de andre revurderede numre ”Deeper Understanding”, hvor sønnen, Albert McIntosh, gemmer sig bag computerstemmen.

Den næsten 20 år gamle sangs tekst er bestemt ikke blevet mindre tankevækkende. Så på den måde kommer relanceringen af sangene også til at give god mening:

»I turn to my computer like a friend. I need deeper understanding, give me deeper understanding. Hallo, hallo?«