Artiklens emner:
Find mere om:
Rock (valgte)
Kashmir (valgte)

Anmeldelse: Alle Kashmirs sange på vinyl

<p> For første gang kan man få alle Kashmir-albums på det format, bandet selv elsker. </p>

Mandag den 14. juni udkommer gruppens seks album nemlig på vinyl.

For to af pladernes vedkommende bliver det første gang. "Travelogue" og "Cruzential" har nemlig ikke tidligere været udsendt på vinyl, mens “The Good Life" kun er kommet i et stærkt begrænset oplag.

- Vi har valgt at sende det hele ud af den simple årsag, at vi alle sammen er vinylentusiaster, siger gruppens forsanger, Kasper Eistrup.

God lyd

Når Kashmir - og mange andre i musikbranchen i øvrigt - sværger til de gamle lp-plader, så er det et spørgsmål om god lyd.

- Vi har i løbet af årene råbt meget højt omkring vores store kærlighed til vinyl. MP3-filerne lader en masse af den gode lyd gå tabt, og cd’en er nærmest på vej ud, siger Kasper Eistrup.

Har gemt sine cd'er

Forsangeren selv har sat sine cd’er på loftet i kasser. I hans hjem foregår al musikafspilning fra grammofonpladespilleren.

- Det handler ikke så meget om nostalgisk kærlighed til mors og fars gamle vinylplader. Det handler om, at jeg ganske simpelt elsker lyden af vinyl. Det er jo ren og skær fysik, siger han.

- Ritualet omkring det at vende og skifte pladen tager selvfølgelig mere tid, men det er bare noget, som gør musikoplevelsen mere hyggelig, siger forsangeren.

Reception i hifi-klub

Da Kashmirs "Trespassers" udkom i februar, blev der også lavet et oplag af vinyler. Det blev revet væk på få dage, og endnu et oplag måtte i trykken.

I forbindelse med udgivelsen holder Kashmir reception i Hi-Fi Klubben på Åboulevarden i København, hvor bandet signerer de nye vinyler. Det sker den 25. juni klokken 14.00.

I disse dage er Kashmir i USA for at spille en række koncerter.

Besøget følger op på bandets Amerika-turné tidligere på året.

Ritzau

Anmeldelse: Kashmir: Katalouge

19-12-2011: Rockgruppen Kashmir fejrer 20-års jubilæum med imponerende opsamling. Bandet er blevet bedre med årene. Læs artikel

Anmeldelse: Dansk rock historie 1965-1978

13-12-2010: Slutningen af 1960'erne og det meste af 1970'erne var en frodig tid for den danske rockmusik. • Tre cd-bokse byder på masser af dokumentation i lyd, men ikke i skrevne ord. Læs artikel

Anmeldelse: Gasolin': Gasolin'

13-12-2010: De vigtigste udgivelser med Danmarks største rockband er genudgivet i eftertragtet lp-format. Læs artikel

Nyhed: Små hemmeligheder til store fans

17-05-2010: Et af de vigtigste album fra et af Storbritanniens store 1980'er-bands er klar til genudgivelse. Nettet gemmer på bonusnumre.

Læs artikel

Nyhed: AC/DC hitter i hele verden

06-05-2010: Selv om gutterne fra rockbandet AC/DC efterhånden er en flok gamle drenge, så begejstrer de stadigvæk rockpublikummet i hele verden. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...