Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 af 6
Artiklens emner:

Anmeldelse: Kashmir: Katalouge

Rockgruppen Kashmir fejrer 20-års jubilæum med imponerende opsamling. Bandet er blevet bedre med årene.

Rockopsamling

Kashmir:

Katalouge

To cd'er

Sony Music

Kashmir er nået langt - kunstnerisk og kommercielt - siden bandet i 1991 blev dannet på Kastanievej Efterskole i København.

På bandets første opsamlingsalbum serveres højdepunkterne fra bandets karriere i omvendt kronologisk rækkefølge. Først nyere, slidstærke singleudspil som ”Still Boy” og ”Mouthful Of Wasps”, og siden det noget retningsløse miks af grungerock, funk og fusionsjazz, der fungerede som bandets udgangspunkt.

Kashmir fik et større gennembrud med det tredje udspil ”The Good Life” (1999), som blev solgt i 120.000 eksemplarer og sikrede forsanger Kasper Eistrup & Co. hele seks Grammyer.

Mange fans var skeptiske, da Kashmir i 2003 udgav det fjerde album ”Zitilites”. For hvor var de iørefaldende rocksange som ”Miss You”, ”Graceland” og ”Mom In Love, Daddy In Space”?

I dag står ”Zitilites” ironisk nok tilbage som Kashmirs stærkeste album.

Her tog bandet fat på en lang række eksperimenter og melankolske svinkeærinder, som løfter denne aktuelle opsamling. De skæve beats på ”Surfing The Warm Industry” holder forudsigeligheden på sikker afstand, og skal Kashmir sælge sig selv med et enkelt nummer, bør det være den smukke, nedbarberede ”Aftermath”.

Eksklusive numre


Nye lyttere kan begynde med denne opsamling, men der er samtidig masser af hidtil svært tilgængelige numre at komme efter for de inkarnerede fans, som i sin tid købte alle Kashmirs originale album på udgivelsesdagen.

Det nye, ligefremme og aggressive singleudspil ”Electrified Love”, som blev sorteret fra, da bandet sammensatte numrene til det seneste studiealbum ”Trespassers”, fungerer som et af de mest overbevisende indslag på opsamlingen, og med den fine, melankolske godnatsang ”Splittet til atomer”, som Kashmir i 2008 indspillede til DR's lytterbestemte hitliste

Det Elektriske Barometer, får vi bandets hidtil

eneste dansksprogede

sang.

Evig jagt på ny lyd


Rejsen ender med en liveoptagelse af ”Child Of A Distant Cult” fra Jazzhus Montmartre i foråret 1993, da Kashmir deltog i DM i Rock og måtte tage til takke med en andenplads efter Dizzy Mizz Lizzy.

De hurtige indslag blev med tiden erstattet af eftertænksomme eksperimenter i en evig jagt på en ny lyd. Lad os håbe, at bandet leder videre og ikke lader denne opsamling blive enden for Kashmir.

Rockgruppe

Kashmir


Kasper Eistrup (vokal, guitar)


Henrik Lindstrand (keyboard, guitar)


Mads Tunebjerg (bas)


Asger Techau (trommer)

Studiealbum


Travelogue (1994)


Cruzential (1996)


The Good Life (1999)


Zitilites (2003)


No Balance Palace (2005)


Trespassers (2010)


kashmir.nu

Anmeldelse: Alle Kashmirs sange på vinyl

11-06-2010: For første gang kan man få alle Kashmir-albums på det format, bandet selv elsker.

Læs artikel

Anmeldelse: Rangleklods: Beekeeper

13-03-2012: Man kan spore talentfuldhed på den danske debutant Rangleklods' album ”Beekeeper”. Men hans evner og ambitioner passer ikke altid sammen, og til tider bliver inspirationskilderne for tydelige. Læs artikel

Anmeldelse: Choir Of Young Believers: Rhine Gold

27-02-2012: Danske Choir Of Young Believers har med titlen og musikken på det nye vellykkede album ikke berøringsangst over for Richard Wagner, Dead Can Dance, Talking Heads og Take That. Styrken er, at den forvalter den store arv både samvittighedsfuldt og opfindsomt. Læs artikel

Anmeldelse: Tindersticks: The Something Rain

25-02-2012: Tindersticks leverer stærkt album før koncertbesøg i marts. Læs artikel

Anmeldelse: Feist: Metals

05-10-2011: Feist fik sit store gennembrud med albummet ”The Reminder” og sangen ”1234”. Nu er hun tilbage med en stærk plade med fine referencer til Kate Bush, Joni Mitchell og Neil Young. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...