Et uventet møde med en legende

At komme i nærheden af Johan Olsen fra Magtens Korridorer, Keld Heick, Tina Dickow eller Medina skulle ikke volde de helt store problemer.

Men du skal ikke ret meget længere op i graderne, før der lægges hindringer i vejen, og kommer du i nærheden af international stjerneklasse, er vejen til et møde - selv for de største internationale medier - lang og brolagt med talsmænd, agenter, managere, sikkerhedsfolk og andet godtfolk.

Sådan har det dybest set altid været, men der var bemærkelsesværdige undtagelser.

Vi skruer for tilfældets skyld tiden tilbage til den 2. december 1968 om eftermiddagen.

Beskidt Mini Cooper

Foran togstationen i Weybridge står i vinterkulden Maurice og Daniel Willes - førsteårs-studerende fra Keele University i Staffordshire, der havde taget den på tomlen den lange vej.

Pludselig standser en lille meget beskidt Mini Cooper ved kantstenen foran dem. Manden bag rattet var let at kende - og det var ham, de studerende var kommet for at møde:

John Lennon.

Ono tog imod

De to blev klemt ned i den lille bil og herefter gik turen via hulllede grusveje til Lennons hjem i Kenwood, hvor Yoko Ono tog imod.

Maurice Hindle havde etableret kontakten via et brev til fanklub-magasinet Beatles Monthly. Et brev som John Lennon til Hindles forbløffelse svarede på og inviterede ham til Surrey.

Emnet for mødet var de haglbyger af kritik The Beatles - og især John Lennon - fik efter sangen "Revolution" udsendt i 1968 som B-side til "Hey Jude". Sangen findes i tre udgaver. En langsom halvakustisk, en hurtig "elektrisk" udgave og så den surrealistiske "Revolution No 9".

Seks timers møde

Det blev til et seks timer langt møde - og store dele af interviewet har aldrig tidligere været offentliggjort. Dengang blev en lille smule offentliggjort i studenteravisen på Keele University, men resten havnede i Hindles gemmer..

Men nu er den britiske avis The New Statesman i gang med at offentliggøre hele interviewet i samarbejde med Maurice Hindle, der også arbejder på en bog om John Lennon. Læs mere her.

Lennon var rasende

John Lennon var rasende over kritikken. Over at nogle sammenlignede sangen med et forfladigende radio-show og i øvrigt mente, at The Rolling Stones helt havde overtaget rollen som rock-musikkens sande rebeller.

Kun afbrudt af Yoko Ono, der serverede økologiske brød, som hun selv havde bagt, talte John Lennon sig varm og fortsatte stort set uden ophold i hen ved seks timer foran en benovet Maurice Hindle og hans medstuderende.

Essensen af det lange interview med Lennon rummes i denne udtalelse - for det var dybest set essensen i sangen "Revolution".

Hør sangen her

"Det hjælper ikke at pande nogle få Tories (traditionelt tænkende politikere.red) ned. Systemet er noget lort, men bare at smadre det hele, det bringer os ikke videre."

Lennon tilføjede, at et da var muligt, at The Beatles havde ændret deres image, men bandet havde ikke mistet ilden.

"OK, så rensede vi ud for at komme til, hvor jeg er - jeg er lige her," sagde Lennon og fortsatte:

"Der har været millioner af ændringer, men jeg gør stadig nøjagtig det samme, som jeg gjorde i skolen, på kunstskolen og som beatle".

Jeg vil ikke korsfæstes

Jeg vil ikke korsfæstes, hvis jeg kan undgå det - men der er jeg gået på kompromis. Jeg har bare lyst til at se nogle der ikke er blevet det - og som stadig er i live. Jeg har altid sagt: Opgiv ikke, mand - bliv og undergrav det hele."

John Lennon om "Revolution"