Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af John Cale - Music For A.. | musik.guide.dk

Genopfindelse er en fejl

John Cale forsøger forgæves at genopfinde et mesterligt album fra 1982.

Rock
John Cale
M: Fans
Double Six Records

Rock
John Cale
Music For A New Society
Domino

Det er farligt at gå tilbage til en fuser. Det kan også være risikabelt af genopfinde et gammelt værk, som fanskaren har taget til sig med nysgerrighed og anerkendelse.

John Cale udgjorde engang spidskompetencen i The Velvet Underground med Lou Reed. Siden gik både Reed og Cale solo, og når regnestykket skal gøres op, står Reeds stjerne klarere i musikuniverset end Cales.

Plade med forsinket status

Waliseren har evnet utallige genrer og udtryk, men han har ikke altid kendt sin besøgelsestid. Flere gange har han måttet konstatere, at et album først fik opbakning og status, et stykke tid efter at det var blevet udgivet.

Sådan var det med ”Music For A New Society” fra 1982. John Cale tog i høj grad ansvaret for albummet alene og var optaget af at improvisere som en form for terapi.

Albummet kredser om tab af både liv og tro. Der er frygt og frustration. Der er noget barskt over pladen, men der er samtidig noget smukt over oplevelsen, der indimellem toner frem som udadvendt pop. Det er måske pladens sande styrke. At der ud af frustrationer og anstrengelser kommer smuk musik med ”Close Watch” som det mest tydelige eksempel. Nu bliver det oprindelige album, der i årevis har været svært at finde på cd og lp, genudgivet. Samtidig udkommer John Cales nyfortolkning af albummet, som han kalder ”M: Fans”.

I august 2013 gav John Cale ved en koncert i Aarhus ”Music For A New Society” et nyt og anderledes liv. Han var sammen med en rockkvartet, fire strygere og fire korsangere. Han var stivbenet og vital på en gang, og det var tydeligt, at han var kommet for at demontere opfattelsen af sit gamle værk.

Nu skal genopfindelsen ske inden for albumformatet. Desværre er det, som om Cale har været mere optaget af at eksperimentere end videreudvikle. Det går ud over hovednummeret ”Close Watch”, der aldrig bliver mere end en temmelig banal maskinel konstruktion.

Pladens snakke- og musik-intro er mere pudsig end spændende, og den langsomhed, der præger ”If You Were Still Around” og ”Taking Your Life In Your Hands”, betyder, at man som lytter tidligt rammes af en utålmodighed. Hvornår sættes albummet i gang og kunsten i værk?

Fåtallige lyspunkter

Da det sker med ”Thoughtless Kind”, træder Cale frem med manipuleret sangstemme, og det virker, som om den 73-årige solist har lyttet lidt for meget til den amerikanske popstjerne Kanye West.

De musikalske lyspunkter er fåtallige, og John Cales udtalelser i pressemeddelelsen om, at Lou Reeds død i 2013 fik ham til at genåbne indspilningsprocessen, virker udspekulerede og letkøbte.

Anmeldelse af David Bowie - Bowie At The Beeb

26-02-2016: Musikikonet David Bowie udgav et nyt album den 8. januar og døde to dage senere. Læs artikel

Anmeldelse af The Beatles - 1+

16-11-2015: Bokssæt: The Beatles er verdens bedste band. Når det gælder levende billeder, er den legendariske Liverpool-gruppe en blandet fornøjelse, dokumenterer en ny udgivelse. Men det er spændende og sjovt at være med på en kigger. Læs artikel

Anmeldelse af Bob Dylan - The Cutting Edge 1965-1966. The Bootleg Series Vol. 12

08-11-2015: Anmeldelse: Et nyt bokssæt med Bob Dylan dokumenterer, hvordan sangene på tre albumklassikere blev til i løbet af 14 måneder i 1965-1966. Læs artikel

Anmeldelse af David Bowie - Five Years 1969-1973

27-09-2015: Anmeldelse: Et nyt bokssæt dokumenterer, hvordan David Bowie i et hæsblæsende tempo udgav fantastisk musik, oplevede idoldyrkelse og opnåede stjernestatus. Læs artikel

Anmeldelse af David Bowie - Nothing Has Changed, The Very Best Of Bowie

18-11-2014: Rock: Den 67-årige David Bowies mest omfattende opsamlingsalbum i en årrække tegner et mangefarvet billede af en innovativ, frygtløs kunstner. Hans storhedstid var 1970-1983. En ny sang opsøger et jazzet terræn. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...