Artiklens emner:

Blev Jimi Hendrix myrdet?

<p> Jimi Hendrix døde under mystiske omstændigheder, og hans tidligere tour-manager hævder nu, at han blev brutalt likvideret af sin egen manager. </p>

James ”Tappy” Wright, som i sin tid var tour-manager for Hendrix træder nu frem og fortæller, at rockhistoriens mest berømte guitarist ikke døde af at blive kvalt i sit eget opkast den 18. september 1970, som den gængse historie lyder.

65-årige Wright hævder derimod, at Hendrix blev myrdet af en brutal bande, som brød ind på hans hotelværelse og tvang sovepiller og vin ned i halsen på ham, hvorved han til sidst blev kvalt.

Det skriver netavisen Times Online.

Det er en skræmmende og kontroversiel påstand, men som Times Online skriver, kan der muligvis være noget om snakken, hvis man lytter nærmere til Wrights forklaring.

Blev myrdet af sin manager

Wright forklarer, at han kendte og endda arbejdede for bandens leder, som uhyrligt nok var Hendrix’ egen manager, Mike Jeffrey.

”Mike Jeffrey var en farlig mand, ingen tvivl om det. Han var to år i hæren og i Secret Service (det var almenkendt, at han talte flydende russisk og var udstationeret i Ægypten, red.). Ifølge ham var det sjovt at skyde mennesker, og han plejede at fortælle mig, at det var ligesom at skyde ænder,” udtaler Wright til Times Online.

I sin selvbiografi med titlen ”Rock Roadie”, som blev publiceret sidst i juni, skriver Wright tilmed, at Jeffrey i 1973 over en flaske vin havde kendt sig skyldig i at myrde Hendrix. Rygterne har længe floreret på internettet, men først nu bliver de bakket op af en af nøglepersonerne. Men hvorfor vente 36 år med at fortælle historien officielt?

Turde ikke fortælle historien

“Jeg var bange. Mike Jeffrey var ikke en mand, du ønskede at krydse klinge med. Jeg var bange for ham. Dagen efter han havde fortalt mig om mordet, blev jeg død nervøs for tænkt nu, hvis han var kommet på andre tanker. Vi snakkede aldrig om det igen,” udtaler Wright til Times Online.

Jeffrey døde dog kort efter, han havde indviet Wright i historien om mordet. Men hvorfor forblev Wright tavs?

”De (politiet, red.) spurgte aldrig. De andre mænd, som hjalp Mike Jeffrey, var desuden stadig i live. I sidste ende var det Rod Weinberg, som slog fast, at det var min pligt at træde frem,” forklarer Wright til Times Online.

Nøgleperson bakker Wright op

Bob Levine er en af de få nøglepersoner, som stadig er i live. Han var merchandise-manager for Hendrix, og han arbejdede tæt sammen med Jeffrey.

”Jeg er glad for, at du fortæller sandheden i stedet for at sprede falske rygter, som mange andre gør,” skrev Levine ifølge Times Online i et brev til Wright, efter at Wright havde fortalt sin historie offentligt.

Mafiaen var indblandet

Som Times Online skriver, var Jeffrey muligvis skruppelløs, men i 1960’erne var mafiaen tæt forbundet med enhver forretning, som omsatte for store beløb.

Ville man turnéer i USA, var man nødt til at arbejde sammen med mafiaen for at få fragtet instrumenter og de store sceneopsætninger tværs over landet. Managere var nødt til at være nogle hårde hunde for at beskytte deres klienter.

Manager var i bundløs gæld

Jeffrey havde desuden en bundløs gæld og skyldte blandt andet 200.000 dollars i skat. Dertil kommer, at Hendrix’ tidligere manager i en retssag havde sikret sig rettighederne til profitten fra Hendrix’ næste album, og at Jeffreys kontrakt med Hendrix snart udløb.

En kontrakt, som formentlig ikke stod til at blive fornyet, da Jeffrey og Hendrix havde haft flere økonomiske og musikalske uoverensstemmelser. Ifølge Times Online fortæller flere kilder tilmed, at Hendrix kort inden sin død var fast besluttet på at skifte manager.

Jeffrey var derfor desperat, da han ikke havde råd til at miste sin guldkalv. Men som Wright ifølge Times Online pointerer, havde Jeffrey et sidste frikort til fængsel.

Mere værd død end levende

Jeffrey havde nemlig tegnet en to millioner dollars livsforsikring på Hendrix, hvilket managere ofte gjorde dengang. Som Wright forklarer, var Hendrix derfor pludselig mere værd død end levende for Jeffrey.

Efter Hendrix’ død fik Jeffrey råd til at betale sin store gæld tilbage, heriblandt de 200.000 dollars han skyldte i skat. Han fik tilmed råd til at købe et hus nær den legendariske Woodstock-festival.

Manager havde intet alibi

Som Times Online skriver, havde Jeffrey således både motivet til og muligheden for at myrde Hendrix. Dertil kommer, at ingen ved, hvor han var den nat, Hendrix døde. Han blev først fundet flere dage efter på Mallorca, hvor han forklarede, at han ikke en gang vidste, at Hendrix var død.

Men hvad er sandheden? Det eneste sikre er, at Hendrix’ død i flere år frem vil være indhyllet i mystik. Nøjagtigt som andre verdensstjerner som Elvis Presley, Jim Morrison og senest Michael Jackson.

Anmeldelse: Rock-ikoner set gennem dansk linse

11-06-2010: Dansk fotograf kom meget tæt på 60'er-ikoner som Hendrix, Stones og Beatles. Nu skal billederne på museum.

Læs artikel

Nyhed: Hendrix-hjem bliver museum

17-05-2010: I 12 dage kan man få lov at kigge ind i guitarlegenden Jimi Hendrix' London-hjem.

Læs artikel

Anmeldelse: Jimi Hendrix: Valleys Of Neptune

06-03-2010: Indspilninger fra 1967-1970 udgør materialet på ny plade med verdens bedste guitarist.

Læs artikel

Nyhed: Hendrix-hjem er blevet revet ned

02-04-2009: Dele af guitaristikonets barndomshjem risikerer at blive solgt videre - og måske forvandlet til guitarer.

Læs artikel

Nyhed: Hold kæft-bånd i høj kurs

31-03-2009: En nabo til Jimi Hendrix i London klagede så meget over støj og uro, at guitaristen gav ham to bånd med indspilninger. Han solgte siden det ene for en slik. Er du interesseret, så må du i dag slippe 800.000 kr.

Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...