Anmeldelse: Jack Johnson (Orange Scene)

Orange Scene:

Jack Johnson

Søndag

Der var sol i perioder. Men der var også tidspunkter med skyer på himlen. Sådan var koncerten med Jack Johnson også.

I de bedste øjeblikke præsterede den 35-årige sanger og guitarist med sit band iørefaldende softrock, der både swingede og virkede vedkommende.

Men især efter den første halve times tid var der en længere periode, hvor der blev trukket for meget tempo ud af koncerten.

Det blev en tand for hyggeligt og afslappet.

Men så havde tilhørerne jo tid til at fotografere hinanden eller få lagt planer for sidste del af festivalen. Mange foretrak at sidde på græsset under koncerten, der sluttede ganske godt.

En flink fyr

Jack Johnson viste sig som en god sanger og en flink fyr.

Han udtrykte ærgrelse over, at han ikke havde optrådt før og lovede, at han ville komme tilbage.

Han er dog efter sigende en dyr herre. Men han passer sådan set godt til Roskilde Festival. Han tænker som festivalen på miljøet. Hjemme på Hawaii bruger han energi på at indspille sine sange på den mest miljørigtige måde.

For beskeden

Koncerten vekslede mellem sange fra det nye, ujævne album, ”To The Sea”, og så numre fra tidligere i karrieren. Der var stille ballader og mere tempoprægede numre, der havde en snert af rock’n’roll.

For fanskaren forrest var det uden tvivl en stor oplevelse at høre idolet.

Hvis man tager udgangspunkt i, at Jack Johnson stod øverst på plakaten sammen med Muse, Gorillaz og Prince, var hans gennemslagskraft for beskeden.