Musik med merværdi

London

Det blev et rigtigt godt år for internationale supergrupper.

Definitionen har huseret i rock og pop i over 40 år og kan i 2009 hæftes på ikke mindst stærke, opsigtsvækkende internationale konstellationer som Monsters Of Folk, The Dead Weather og Them Crooked Vultures.

Herhjemme kan man umiddelbart betegne Selvmord og Dalton som supergrupper anno 2009.

Selvmord består af bl.a. rapperen L.O.C. og medlemmer af hiphopgruppen Suspekt og har på debutalbummet vist både mod og dygtighed til at gå nye veje.

Anderledes med Dalton, der består af de etablerede solister Johnny Madsen, Allan Olsen og Lars Lilholt. Trioens album ”Tyve-Ti”, der er blevet et stort hit, er en kunstnerisk skuffelse.

Der er mest af alt tale om tre musikeres solonumre, der er samlet på én hyggelig skive, frem for en række modige ”tre-enige” eksperimenter eller ét stort gennemført overraskelsesangreb. Sagt på en anden måde: Man mangler at få den merværdi, der overbeviser om, at projektet gør en forskel for musikkens væsen og musikforbrugerne.

Clapton gad ikke

Den problemstilling er ikke ny for supergrupper.

Mens Crosby, Stills, Nash & Young sidst i 1960'erne viste sig som en drømmekonstellation, der værnede om de vokale harmonier, blev Blind Faith med bl.a. Steve Winwood og Eric Clapton aldrig et voldsomt stjernedrys. En årsag var, at Eric Clapton på det tidspunkt i sin karriere ikke for alvor gad at være i en forpligtende supergruppe.

På samme måde kan man sætte spørgsmålstegn ved, om countrymusikkens supergrupper Trio og Highwaymen betød noget rent kunstnerisk. Rent kommercielt gav de to supergrupper under alle omstændigheder hovedpersonerne en masse hitoplevelser - og dollars!

Drømmeholdets pop

På samme måde kan man diskutere værdien af alle tiders vel nok største supergruppe - drømmeholdet Bob Dylan, George Harrison, Roy Orbison, Tom Petty og Jeff Lynne alias The Traveling Wilburys. Der var poppede lyspunkter blandt deres sange, men kvintetten var aldrig i nærheden af det bedste med Dylan, The Beatles eller Orbison.

Hvad angår de fremhævede supergrupper i 2009, hersker der ingen tvivl om, at man får merværdi og noget originalt. Det er også helt tydeligt, at alle tre bands har villet levere langtidsholdbare resultater:

Monsters Of Folk består af nogle af de dygtigste og modigste amerikanske spillemænd, når det handler om at videreudvikle på genrer som folkemusik og countryrock. Med det gennemførte debutalbum, som blot har gruppens navn, får Conor Oberst, Jim James, M. Ward og Mike Mogis også vist, at de ikke er bange for at opsøge pop og soul.

Håbede forgæves

Kvartetten The Dead Weathers blikfang er Jack White og Alison Mosshart.

Hun er anerkendt for sin hovedrolle som sanger i rockduoen The Kills, mens Jack White fremstår som en af årtiets mest betydningsfulde skikkelser. Han står i forvejen i spidsen for grupperne The White Stripes og The Raconteurs, har produceret musik for countrylegenden Loretta Lynn og til den seneste James Bond-film, og så har han med sit eget pladeselskab hjulpet andre kunstnere på vej.

Them Crooked Vultures er med sit november-album årets vel nok det sidste tungtvejende argument for, at stjernemøder kan give mening.

Trioen består af Dave Grohl, der var trommeslager i grungemusikkens største band Nirvana og er frontfigur i rockgruppen Foo Fighters, Josh Homme, der er mest kendt som frontfiguren i Queens Of The Stone Age, og John Paul Jones på bas og keyboard.

Han er medlem af Led Zeppelin, et af alle tiders største britiske rockbands.

Med en enkeltstående koncert i december for et par år siden plantede Led Zeppelin et håb hos den store trofaste fanskare om en verdensturné og ny musik. Det ser dog ikke ud til at blive en kendsgerning - med sanger Robert Plant som den, der virker mest modvillig.

Groovy og mangfoldig

I stedet har John Paul Jones med Them Crooked Vultures' debutalbum ført bevis for, at han langtfra er gået på pension. Både Grohl og Homme har i interviews pointeret, at Jones har en stor del af æren for, at de ambitiøse og iørefaldende rockarrangementer på albummet er groovy og mangfoldige.

Men en ting er at samles i et studie, hvor man kan arbejde sig frem til en superoplevelse. Det er ude på spillestederne, at stjernerne virkelig skal vise, at de forstår hinanden og har en fælles vision, der går ud over at score kassen.