Green Day blæste til mere end to timers tre-akkorders angreb i et stopfyldt Forum. Gruppens gimmick-snilde og højspændte energi hev sejren hjem. (Pressefoto)
Forum, Frederiksberg
Green Day
fredag
Da Green Day gav en energisk komprimeret koncert i K.B. Hallen i 1995 havde de fat i et purungt publikum, der lige fik en snert af punk-protest med i bagagen, inden mor og far en time senere stod klar udenfor med Peugeoten for at afhente teenagerne.
Fredag aften i et for længst udsolgt Forum - med 10.000 gæster på plads - var det igen primært et ungt publikum, der var mødt op for at hylde de kroniske oprørere i Green Day. Det kan give et fingerpeg om, at bandet er fastfrosset i en rolle som rebelske knægte - og dermed fortsat appellerer til samme publikum, som da de begyndte for 22 år siden.
Musikkens udvikling er i hvert fald til at overskue.
Engang stod den på vrængende, punk-snøftende umodenhed - med bragende refræner. I dag spiller Green Day lidt mere modne og sammenbidte sange, der dog fortsat løftes af hovedkuldse syng-med-triumfer skåret over tre akkorder og en intens musikalsk sprint.
I Forum var sangenes indhold mildest talt sekundært, og både band og det super-tændte publikum var opsat på fredags-fest, og den blev hevet i land i storslået samarbejde.
Over to timer med hårdt huggende punk, hvor flere gamle slagsange fik fadøls-salget til at eksplodere. Trioen bød på fræsende guitar-lykke for alle rock'n'roll-hjerter med den muntre neurose-basker ”Basket Case”. Og med ”Longview” om den ugidelige sofa-eksistens, der driver forældrene til vanvid.
Green Day dvæler dog aldrig for alvor ved en sådan apati eller dybfølt desperation, når de fra scenen fornøjer masserne. Sanger Billie Joe Armstrong - gruppens eyeliner-optrukne midtpunkt - er en rigtig entertainer, der ikke står tilbage for effektjagende heavy-bands, når det gælder gyldne gimmicks og frække fællesskabs-formler. Der blev inviteret flere unge fra publikum på scenen - både for at deltage i et prædikant-ironisk indslag og til at synge med på en sang - og Armstrong bombarderede salen med vand, t-shirts og toiletpapir affyret fra legetøjs-skydevåben! En enkelt opsigtsvækkende anekdote blev det også til: ”Vi spillede i Købehavn helt tilbage i 1991 i noget der hed ”Ungdomshuset”. Folk havde faktisk sex på scenen, mens vi spillede,” berettede den 37-årige sanger, som måske af samme grund blev inspireret til at blotte sin bagdel flere gange under koncerten.
Vild jubel.
Som da gruppen diskede op med hårdkogte nyere numre som ”Holiday” og ”Know Your Enemy”, samt den melodiske hjernevask i ”Boulevard of Broken Dreams”, der næppe ville eksistere uden Oasis ”Wonderwall” som forlæg.
Det kan man sagtens tilgive – ligesom Green Days åbenlyse tyveri af elementer fra The Clash, The Beatles og ikke mindst Ramones. Men det er sværere at negligere en letkøbt sang som ”American Idiot”. Den virker som fæl kalkuleret dollars-spekulation i dén anti-amerikanisme, som har fejet over kloden. En bølge som nu er vendt, men det påvirker ikke Green Day synderligt. Bandet dropper blot den konkrete satire mod magteliten og leverer i stedet en masse tåget formuleret og fremmedgjort periode-pessimisme på det seneste album ”21st Century Breakdown”.
Det er ikke dybt. Men man må give bandet, at det er dybt medrivende, når musikken fyres af fra en scene.
Green Day
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



