Gorillaz: The Fall

Gorillaz:

The Fall

Parlophone/EMI Music

Er udkommet

Da det britiske popprojekt Gorillaz i fjor turnerede i USA og Canada i en måneds tid, brugte hovedpersonen Damon Albarn rejse- og ventetid til at kreere en række musikalske skikkelser, der blev bygget videre på ved hjælp af så forskellige musikremedier som ukulele, guitar, piano og elektroniske instrumenter som microkorg, korg vocoder, omnichord og moog voyager.

Numrene - både stemningerne og ordene - blev præget af, at Damon Albarn og Gorillaz i oktober og november kom vidt omkring. Således optræder både Arizona, Detroit, Dallas, Aspen, Phoenix, Californien og Seattle i sangtitlerne.

Syrede konstruktioner

Man skal dog ikke være i selskab med denne efterårsplade i ret lang tid, før man finder ud af, at Albarn ikke nøjes med at observere og notere.

Han mærker også efter, hvordan han selv og verden har det. Herefter fortæller han sine historier på en unik facon. Ikke på den meget eksplicitte måde, ikke lige i fjæset. Der bliver jodlet på ”Seattle Yodel”, ”Phoner To Arizona” er ren paranoia, og der er sære og syrede lydkonstruktioner, som det udstilles på ”The Speak It Mountains”.

Mere personlig

Der er på ”The Parish Of Space Dust” samplinger af f.eks. ”Wichita Lineman” med Glen Campbell, men der er så sandelig også de fineste iørefaldende popmelodier, ikke mindst ”Amarillo”, ”Hillbilly Man” og ”Revolving Doors”.

Sammenlignet med sidste års ambitiøse album ”Plastic Beach”, der bød på fantastisk interessante popsange, men som også havde momenter af fortænkthed og var for langt, er ”The Fall” en meget mere enkel og yderst personlig plade.

Man kan - også fordi listen med gæster er yderst begrænset - hele tiden mærke, at den innovative britiske musiker bevæger sig rundt i sit eget følelsesregister fra legesyge til melankoli, fra eventyrlyst til hjemvé, fra stjernestund til ubetinget tvivl: »I got lost on highways, but don't ask me where I've been or what I've done,« pointerer han på ”Amarillo”.

Måske fanger man ikke følelsen af den store sammenhængende oplevelse og stemning første gang. Men tålmodighed betaler sig. Det er et album, der hænger utroligt godt sammen og efterlader indtrykket af at være stor kunst.

Oprindeligt blev ”The Fall” gjort tilgængelig omkring juletid i fjor som download på Gorillaz' hjemmeside. Dermed fik pladen karakter af at være noget, der var kreeret lidt for sjov.

Gorillaz mener det skam alvorligt. Derfor er det et godt træk, at albummet nu er tilgængeligt på både cd og vinyl.