Glasvegas: Glasvegas; Ryan Adams: Cardinology

Glasvegas:

Glasvegas

Columbia/Sony Music.

Ryan Adams & The Cardinals:

Cardinology

Lost Highway/Universal Music

Navnet siger det meste om et af Storbritanniens mest hypede rockbands i år.

Glasvegas, der om et par uger giver koncert i København, er et ambitiøst forsøg på at fusionere storladen højlandsrock, energisk punkrock, fodboldsang og sindsstemninger fra det skotske med den amerikanske spillebys trang til at dyrke poppens ikoner.

Oveni kan man så lige lægge en fascination af Phil Spectors tætte wall of sound-lyd og countrymusikkens fortællende sangskriverstil: ”It's My Own Cheating Heart That Makes Me Cry” hedder et af numrene, og så kan man næsten ikke undgå at tænke på Hank Williams.

Sangtitlerne er i det hele taget lidt ud over det sædvanlige: ”Flowers & Football Tops”, ”Daddy's Gone” og ”Stabbed” giver jo helt automatisk en lyst til at åbne pakken med musik.

Desværre er det kun nogle af de 10 numre på pladen, der for alvor kan indfri forventningerne.

Måneskinssonaten

På plussiden finder man ”Stabbed”, der er rammet ind af en musikalsk stemning, der mere end strejfer ”Måneskinssonaten”.

Ovenpå huserer sanger og sangskriver James Allan med tyk skotsk accent og en historie om frygt og erkendelse - og om at tage benene på nakken.

”Daddy's Gone” er rent musikalsk en fornemt formuleret hyldest til Spectors vanvittige popvision, mens ordene er sat sammen til en barsk, men også universel historie om farmand, der forsvandt: »You could have had it all - You, me, and mum y'now.«

”Go Square Go” viser James Allan i et uskolet og ganske fascinerende sangforedrag, der kunne være påvirket af såvel drengekorsoplevelser som lørdag eftermiddage på et fodboldstadion.

Det er altså ikke rockmusikkens mest almindelige oplevelse, som man er vidne til - slet ikke, når sangen hele tiden får nye kræfter af et stadig mere tungt og pågående musikalsk udbrud.

Ganske enkelt smukke
Der var også en gang, da Ryan Adams blev hypet som det helt store amerikanske sangskrivertalent. Siden har han udgivet en lang række rock- og countryprægede album, der har sat en fed streg under hans unikke evner som både sangskriver, sanger og spillemand.

Der er dem, der påstår, at Adams ville kunne udgive bedre album, hvis han holdt igen med udgivelserne. Jeg har det helt anderledes. Med den kvalitet, som han byder på hver gang, skal han bare fortsætte i samme tempo - og dermed følge samme rute som Neil Young.

Hans nye album mangler måske lige et par magiske øjeblikke. Men skiven er stadig fyldt med interessante temponumre og ikke mindst iørefaldende balladeagtige sange. Bedst er den akustisk formulerede ”Crossed Out Name”, den stemningsfyldte og meget Adams-agtige ”Natural Ghost”, den let melankolske ”Sink Ships” og de ganske enkelt smukke ”Evergreen” og ”Stop”.