Franz Ferdinand er til juni aktuel med dub-album. PR-foto.
Rockbandet Primal Scream, der har rødder i Glasgow, gjorde det i sin tid.
Det seksstjernede album "Vanishing Point" (1997) blev genopfundet senere samme år i en dubudgave, "Echo Dek".
Her var en række af numrene fra "Vanishing Point" præget af tungere arrangementer, i høj grad formet af bas, trommer og syrede effekter.
Til gengæld var der skruet ned for den vokale strøm.
Franz Ferdinand, der kommer fra Glasgow, gør dem kunsten efter.
Gruppens danske pladeselskab oplyser:
"Franz Ferdinand har netop annonceret nye detaljer fra deres kommende album ”Blood”. En dub-version af deres seneste album ”Tonight: Franz Ferdinand” som udkom i januar i år. Albummet udkommer den 1. juni 2009."
Fans, der investerede i en særlig bokssæt-udgave af Tonight-pladen, vil allerede kende til dubbede versioner af de fleste numre. "Blood" var nemlig en del af bokssættet.
I den kommende udgave af "Blood" vil man dog støde på en ny sang, "Be Afraid".
Derudover har Franz Ferdinand sat liveoptagelser af koncerter i bl.a. Glasgow og London til salg. Man kan købe dem på liveherenow.com.
Franz Ferdinand
Studiealbum
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



