Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 out of 6
Find mere om:
Faithless (Bøgescenerne) | musik.guide.dk

Faithless (Bøgescenerne)

<p> Den britiske dance-gruppe Faithless var malplaceret som et af hovednavnene på Danmarks Smukkeste Festival. </p>

Bøgescenerne:

Faithless

Torsdag nat

Faithless lå lige for, da arrangørerne af Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg skulle kickstarte festen i den Østjyske bøgeskov torsdag nat.

Den britiske dance-gruppe har to gange tidligere omdannet skovbunden til et pulserende dansegulv, så hvorfor ikke prøve igen?

Fordi Faithless for længst har overskredet sidste salgsdato. Gruppen er ganske vist aktuel med albummet ”The Dance”, men pladen er blottet for idéer, og det satte sit præg på koncerten i Skanderborg.

Succes i 1990’erne

Gruppens hårdt pumpede blanding af rock, rap og elektroniske beats syntes fra første strofe ganske energisk, men efter 10 minutter kørte et af festivalens hovednavne i tomgang og leverede kun ensformig bulder.

”Skanderborg, make some noise,” lød det opfordrende fra rapper Maxi Jazz, mens dj Sister Bliss ihærdigt skruede på knapper i baggrunden.

Publikum forsvandt

Publikum lavede kun larm, når Faithless hentede hits som ”God is a DJ” fra storhedstiden i sidste halvdel af 1990’erne, og det skete alt for sjældent. Efter 40 minutter fik gruppen godt fat med signatursangen ”Insomnia”, men så snart den var slut, begyndte publikum at sive væk fra området foran Bøgescenerne.

Det ville klæde festivalledelsen at følge med i, hvad der rører sig i musikbranchen i stedet for at lægge programmet efter, hvordan publikum festede for fem år siden.

Anmeldelse: Portishead (Roskilde Festival)

02-07-2011: Med et nøje afstemt miks af nyt og gammelt materiale gav britiske Portishead en af årets mest overbevisende koncerter på årets Roskilde Festival. Læs artikel

Anmeldelse: Beady Eye og Jean Michel Jarre (Jelling Musikfestival, Jelling)

30-05-2011: Electronica-pioner Jean Michel Jarre udforskede engang fremtiden – nu hænger han fast i fortiden. Læs artikel

Anmeldelse: Kasabian (Orange Scene)

04-07-2010: Britiske Kasabian var fejlplaceret på Orange Scene. Mange af musikkens detaljer druknede i den mudrede lyd.

Læs artikel

Anmeldelse: Delphic: Acolyte; Delphic (Lille Vega)

09-02-2010: Delphic leverer lovende debutalbum. På scenen er bandet langtfra optimalt.

Læs artikel

Anmeldelse: Nikolaj Nørlund og Malk De Koijn (Voxhall og Train, Århus)

10-10-2009: Det var ordene, der bar de bedste koncerter frem fredag aften. Nikolaj Nørlund var bedst, når bandet holdt sig i baggrunden, mens publikum åd hvert et rim fra den legendariske raptrio Malk De Koijn.

Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste på musik.guide.dk
Loading...