Faces (Værket, Randers)

Værket, Randers:

Faces

Fredag aften

Ronnie Wood stjal showet, da genopstandne Faces bevægede sig gennem 1970’er-bandets bagkatalog på det ambitiøse spillested Værket i Randers.

Spotlyset ramte fra første strofe den radmagre The Rolling Stones-guitarist, som optrådte med hullet T-shirt, spasmer og en spilleglæde, som man må kigge langt efter hos de fleste yngre rockorkestre.

Uden Rod Stewart

Britiske Faces havde stor succes i første halvdel af 1970’erne, indtil frontmand Rod Stewart gik solo, og Ronnie Wood blev medlem af The Rolling Stones.

Stewart luftede for et par år siden planer om at gendanne bandet, men han fortrød, og efter en velgørenhedskoncert med forskellige sangere på det legendariske spillested Royal Albert Hall i London valgte de resterende medlemmer at gennemføre projektet med Mick Hucknall som forsanger.

Absurd på papiret

Mick Hucknalls fortid i en af 1980’ernes største popgrupper - Simply Red - syntes umiddelbart uforenelig med bandets løsslupne rockmusik, og da gruppen tilmed rekrutterede Glen Matlock - den originale bassist i punkgruppen The Sex Pistols - var forvirringen total.

I Randers gav den aparte bandsammensætning dog mening. For det meste i hvert fald.

Mick Hucknall bestod som skrigende rocksanger, men følte sig tydeligvis bedst hjemme under langsomme indslag som ”Debris”, der blev dedikeret til bandets nu afdøde bassist Ronnie Lane.

Modsatrettede udtryk

Ronnie Wood var til gengæld bedst i det løsslupne guitarspil, som vi kender fra hans tætte samarbejde med Keith Richards i The Rolling Stones, og på Værket virkede det ind imellem som om, at han og Hucknall bevægede sig i hver sin retning.

Sangeren spillede følsom, og guitaristen ville feste, men de to stjerner fandt hinanden, og i en coverversion af Etta James’ ”I’d Rather Go Blind” var der ikke mere tilbage at ønske.

Bakket op af sin søn - gæsteguitaristen Jessie Wood - brillerede Ronnie Wood her med kantet guitarspil uden at skygge for Mick Hucknall, som sang mere insisterende, end han formåede på nogle af Simply Reds storsællerter.

Sjælden fællessang

At koncertens højdepunkt var et covernummer syntes dog symptomatisk for Faces. Bandet råder kun over få rigtig stærke sange, og kun via alt for lange tromme- og guitarsoli midt i seancen nåde koncerten op på de obligatoriske fem kvarter.

På ”Oh La La” lykkedes det dog at skabe fællessang med omkvædet "I wish, I knew, what I know now / when I was younger", ligesom det sidste ekstranummer - gennembrudshittet ”Stay With Me” - skabte stor glæde i salen.

Havde Faces haft flere iørefaldende numre som disse, kunne denne stjernespækkede version af bandet uden tvivl turnere fra det ene store spillested til det andet.

I Randers fik svigtende billetsalg arrangørerne til at flytte koncerten fra en større udendørs-scene og ind på selve spillestedet, hvor der stadig var god plads mellem koncertgæsterne.