Frit valg på alle Costello-hylder

“I 20 minutter i 1978 var jeg i fare for at blive popstjerne.”

Elvis Costello-citatet stammer fra 1991, men det kunne lige så godt være udtalt i forgårs. Den 57-årige singer/songwriter har været en overset skikkelse på rockscenen, selv om hans produktion og musikalske spændvidde er enorm.

Hvis yngre lyttere overhovedet kender ham, er det måske via værtsrollen i den fine tv-portræt-serie ”Spectacle”, hvor Costello både interviewede og spillede med legender som Elton John, The Police og Bono/The Edge.

Programmerne kastede ikke kun nyt lys over Costellos kolleger. Det viste ham også fra en slagfærdig og humoristisk side, som ofte har været undertrykt i englænderens sangskrivning, der har det med at overdosere på prætentiøs alvor og ædruelig andægtighed.

Revisor med sjov hat

Han ligner mere en revisor end en rockstjerne, så lidt populisme - og en farefuld flirt med pop-lethed - klæder Elvis Costello. Derfor fungerede det fornemt, da han lørdag besøgte Aarhus med sin lykkehjuls-turné. Et 25 år gammelt underholdnings-koncept, som nu igen er blevet vækket til live.

Det præsenteres under den cirkus-pompøse overskrift ”The Return of the Spectacular Spinning Songbook”, og publikum i Musikhuset blev hevet med helt ind i manegen. Modige piger blev ligefrem opfordret til at go-go-danse i et gyldent bur – og fyrene holdt sig heller ikke tilbage. Tilskuerne blev også lokket til at dreje på det kæmpe Las Vegas-blinkende lykkehjul, hvor ca. 40 sange var i spil. Der blev oven i plads til spontane indfald fra den livligt kommunikerende Costello, som samtidig tog imod opfordringer fra publikum, så en hjertelig pub-stemning bredte sig.

Det blev en blanding af intimitet og løssluppen interaktion, og det gav optimal lydhørhed til en række stærke sange. To af de bedste kunne ikke ligefrem leve op til de uafrystelige studie-versioner, men mindre kunne gøre det: Det blev til en løst jazzet udgave af den dybfrosne ballade, ”Shipbuilding” om værfts-byen, hvor ny foretagsomhed og menneskelige tragedier går hånd i hånd i krigens skygge. Og den mantra-trukne ”I Want You” fik nerverne til at sitre i salen med bekendelses-lyrikken fra den ulykkelige kærligheds dystre og kvælende fangehul: ”I want you so it scares me to death.”

Det lunede også med dynamisk swingende rock'n'roll-stunder med to lån fra den efterhånden glemte sangskriver Nick Lowe. Nemlig "(What's So Funny 'Bout) Peace, Love, and Understanding" og ”Heart of the City”.

Langt mellem snapsene

Som sangskriver er Costello voldsomt autonom. Går man på opdagelse i de gamle skiver (der tæller over 30 studiealbum), savner meget af materialet slidstyrke, for selvkritik og redigerings-evne har ikke altid været hans spidskompetencer. Så Costellos lykkehjul snurrede også ind på sange med gevinster på de billige hylder, hvor rocken lyder noget flad og bedaget. Bl.a. ”Oliver's Army” og ”New Lace Sleeves”.

De ca. 1400 tilskuere i Musikhuset fik dog primært sprudlende lørdagsunderholdning med dybde.

Begrebet ”tivolisering” plejer at have en negativ klang.

Men i tilfældet Costello er det lige netop tilføjelsen af forlystelses-elementet, der får hans igangværende turné til at minde mere om en tur i luftgyngerne end om den ærgerlige fornemmelse af at stå med en håndfuld nitter fra tombolaen.

Musikhuset Aarhus:

Elvis Costello

lørdag