Anmeldelse: Elton John (Parken)

ELTON JOHN

Parken, København

Noget af stjerneglimmeret var drysset af Elton John, sidst jeg hørte ham på et nedslidt og ikke udsolgt Malmö Stadion for halvandet år siden.

Dårlige oversigtsforhold, en drønkedelig scenografi og en lidt rutine-rockende ”The Captain” var med til at gøre dén oplevelse til et diffust minde.

Nu er Elton John så på vejen med sin aktuelle ”The Red Piano”-turné.

Den blev præsenteret første gang tilbage i 2004 i Caesar’s Palace i Las Vegas, og pop-ikonet har lykkeligvis genoplivet noget af det muntert barnlige og flamboyante show-lir, som gjorde hans 70’er-koncerter så legendariske.

Visuel ekstravaganza

I Parken - overfor knap 18.000 bænkede gæster - ankom Elton John ganske vist ikke med kokain-stirrende glugger bag monsterstore briller - eller klædt ud i tumpet Anders And-kostume.

Men han var bakket op af en endda meget stor storskærm, hvortil filmmageren David LaChapelle har kreeret et overdådigt visuelt akkompagnement.

Det gav simpelthen musikken en ekstra dimension, hvor f.eks. ”Rocket Man” blev intet mindre end en fantastisk oplevelse. Billederne fik både fremhævet glamouren og ensomheden oplevet i berømmelsens orkanøje: En ung Elton - spillet af Justin Timberlake! - bevæger sig i slowmotion gennem et stadig mere surrealistisk område bag scenen, hvor spytslikkere, fans, groupies, branche-gribbe og andet godtfolk angler efter stjernens opmærksomhed.

Indtil han når selve scenen, som bliver et fristed - og eneste udvej fra forfængelighedens fængsel. Suverænt iscenesat – lige som det passions-dampende dansepar, der ledsagede den melodisk prægtige ”Don’t Let the Sun Go Down on Me”. Pludselig faldt sollyset mere nedgangs-melankolsk over den sang.

Gigant-bryster

De gigantiske oppustede ting og figurer gav Pink Floyd kamp til stregen, og LaChapelle har tydeligvis en forkærlighed for nøgne bryster: Vi blev med en Ekstra Blads-poetisk vending trakteret med “patter så det batter”, og det hele kulminerede i et bevidst overkørt frugtbarhedens orgie. Bl.a. med oppustede gigantbryster over scenen, hvilket er ekstra ironisk med Elton Johns seksualitet in mente.

Her fik publikum også et fedt piano-pumpende klimaks med veloplagte udgaver af ”The Bitch is Back”, ”I’m Still Standing” og ”Saturday Night’s Alright for Fighting”.

Den gamle hystade, Elton John, er virkelig tilbage med klaverboksende fighter-instinkt. Effektivt bakket op af en visuel og humoristisk Las Vegas-vildskab, der veksler mellem det smagfulde og det dekadente, hvilket klæder musikken fornemt og gør koncerterne til opløftende totalshows.