Anmeldelse: Elton John (Multiarenaen, Herning)

Multiarenaen, Herning

ELTON JOHN

Torsdag

Efter 43 års kreativt slyng-venskab med ordsnedker Bernie Taupin kan man godt forstå, at Sir Elton John søger nye musikalske venner. Eller i det mindste nye gamle venner.

Elton John har på sit seneste - ret jævne - album (”The Union”) allieret sig med studiemusiker-veteran Leon Russell, og ved den aktuelle turné har Elton genoptaget samarbejdet med den sprudlende percussion-spiller Ray Cooper.

Han er også en garvet rock-figur, der er kendt som en livlig spradebasse, og i Hernings Multiarena holdt Ray Cooper sig da heller ikke i trommeskindet. Han tilføjede både bulder, brag og diskret rytmisk kulør til Elton Johns piano-gyngende univers.

Sære Daniel

Det er dog en akavet duo-kombination, og det virkede i flere sange heller ikke som en indlysende succes-formel.

De sydende slagtøj-figurer til den melankolske ballade ”Daniel” var f.eks. en sær uspiselig anretning.

Men da Ray Cooper lod høre fra sig halvanden time inde i den knap tre timer lange koncert, var han imidlertid en meget velkommen gæst. Elton John trængte i den grad til med- og modspil efter den lange solo-tur ved pianoet. Denne lytter kedede sig faktisk flere gange bravt i første del af koncerten, hvor man med sukkende længsel lod minderne flyve tilbage til 2008 i Parken, hvor Elton John begejstrede med et fængende, frejdigt Las Vegas-totalshow under overskriften ”The Red Piano”-turnéen.

I Herning var koncerten blottet for lignende visuel ekstravagance og hæmningsløs scenografi. Og desværre også for opbakning fra ferme musikere, der kunne give bredformat til Elton Johns overvægt af romantiske ballader.

I solo-sættet måtte man trøste sig med en dynamisk ”I Guess That's Why They Call It the Blues” og en storladen udgave af den suveræne showbiz-klagesang ”Rocket Man”.

Gammel hitparade

Sammen med Ray Cooper fik Elton John smuk historiefortælling ud af den nye ”Gone to Shiloh”, og den stod på upåklagelig grandios pop med ”Don't Let the Sun Go Down on Me” og ”Sorry Seems to Be the Hardest Word”.

Elton Johns myndige stemme og professionelle nærvær er da også fuldt intakt, og de cirka 7.500 bænkede tilskuere i arenaen fik et genhør med en 63-årig legende, der ikke lyder som om, han har tabt hverken timing eller tro på sig selv.

Nye hits, tak

Utallige stjerner er blevet tændt og slukket igen på rockens og poppens firmament i Elton Johns snart 40 år som blinkende ledestjerne. Det er ikke hverken kæmpe-karisma eller musikalsk trendspotting, der har holdt ham lysende. Han har bevaret positionen takket være en endeløs parade af forførende hits.

Vi skal dog efterhånden en del år tilbage for at finde sådanne syng-med-global-træffere, og i dette karriere-limbo sørger Elton John altså for at holde fanbasen tilfredsstillet med en stribe ok eller udmærkede album og masser af live-aktivitet.

Men det er ved at være tid til, at den gamle mester tryller et par nye ørehængere ud af ærmet, så sangeren slipper for rituelle pligtafleveringer som ”Nikita” og ”Your Song”.