Don Van Vliet i sine velmagtsdage. Arkivfoto
En typisk plakat for Captain Beefhart and his Magic Band.
De seneste mange år levede Don Van Vliet tilbagetrukkket og koncentrerede sig om sin billedkunst. PR-foto
Musikeren og kunstneren Don Van Vliet er død i sit hjem i Californien. Han døde af sklerose og blev 69 år.
Mest kendt udadtil var Don Van Vliet i 1960'erne, da han som Captain Beefheart stod i spidsen for bandet Captain Beefheart and his Magic Band.
Han musikalske karriere toppede med albummet "Trout Mask Replica" i 1969. Et album, der var meget eksperimenterende i dets blanding mellem blues og rock og præget af Van Vliets surrealistiske tekster.
Som musiker fik han aldrig det store kommercielle gennembrud. Dette hang sammen med han uvilje mod at blive mainstream. Men han var dybt respekteret blandt andre musikere.
SE VIDEO: Captain Beefheart: Sure 'nuff 'n Yes I do
Da musikmagasinet Rolling Stone for nylig lavede en liste over de 500 største rockalbum i alle tider, da kom "Trout Mask Replica" ind på en 58. plads.
Om Beefheart og pladen har magasinet skrevet, at han i sin karriere konstant var meget tæt på det helt store kommercielle gennembrud. Kun hans stædighed i fastholdelsen af sit helt eget udtryk hindrede det.
På trods af dette blev Van Vliet rollemodel for efterfølgende generationer af musikere. Og hans musik var blandt de mange kilder til det, der blev kendt som punk, post-punk og new wave. Inspireret eksperimenterende jazz- og klassiske musikere har han også.
I løbet af sin karriere arbejdede han ofte sammen med barndomsvennen Frank Zappa, og der var mange ligheder i deres musikalske udtryksform.
SE VIDEO: Don Van Vliet hos Letterman i 1982
I 1980'erne droslede han musikken ned til fordel for billedkunstnen og opnåede anerkendelse for sin rå ekspressionistiske stil.
Han trak sig i de senere år tilbage fra offentligheden, men udstillede ofte. Ligenu i New York.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



