Tim Christensen foran publikum på Orange Scene. Foto: Christian Klindt Sølbeck
Det var en overvældende succes, da det danske 90'er-band Dizzy Mizz Lizzy i år tog på genforeningsturné i Danmark.
For at fejre det, udgiver de nu en af deres genforeningskoncerter på både dobbelt-cd, dvd og blu-ray.
Det er deres koncert fra KB Hallen i april 2010, som er blevet foreviget.
- For at sætte et ordentligt punktum for det, som vel må have været den mest succesfulde gendannelse af et dansk band nogensinde, syntes vi, at det var på sin plads at dokumentere denne utrolige oplevelse, lyder det i en pressemeddelelse fra bandet.
Koncertudgivelsen bliver suppleret med en ny, 80 minutter lang dokumentar - "Lost Inside A Dream" - om bandet, dets historie, baggrund og tilblivelse.
Genforeningsudgivelsen kommer i butikkerne den 8. november.
RitzauHar du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



